Slut med at samarbejde med hele verden: USA's gamle doktrin dukker op igen cover art

Slut med at samarbejde med hele verden: USA's gamle doktrin dukker op igen

Slut med at samarbejde med hele verden: USA's gamle doktrin dukker op igen

Listen for free

View show details

About this listen

 Den amerikanske præsident Donald Trump har genoplivet en doktrin, der har været glemt i mange år.
Monroe-doktrinen – en rettesnor for amerikansk udenrigspolitik, der i grove træk handler om, at USA skal stå fast på sin ret til at beskytte sin egen del af verden og være ligeglad med alle andre.
USA's del af verden skal her forstås som alt land på den vestlige halvkugle - navnlig Nord- og Sydamerika.
I flere omgange har man ellers troet, at USA ville samarbejde med hele verden, og at doktrinen var død. Men nu ser vi et skifte.
Med udgangspunkt i Monroe-doktrinen vil Trump styre den vestlige del af verden for landets egen sikkerhed. Han har endda omdøbt doktrinen 'Donroe-doktrinen' efter sit eget fornavn.
Det er dog langt fra første gang, at Monroe-doktrinen gør comeback i amerikansk politik, efter at have været død og glemt.
Hvad er historien om den?
1823: Europa ud – Amerika for amerikanerne
Monroe-doktrinen kom til verden, da den amerikanske præsident James Monroe holdt en tale til Kongressen i 1823.
Starten af 1800-tallet var en tid med meget uro i både Nordamerika og Sydamerika. USA havde været i krig med Storbritannien i 1810'erne, og i 1820'erne blev mange europæiske kolonier i Syd- og Mellemamerika selvstændige.
Det skabte strid mellem USA og Europa, forklarer Anne Mørk, som er historiker og ph.d. i amerikanske studier på Syddansk Universitet.
Monroes udenrigsminister, John Quincy Adams, besluttede, at Monroes tale skulle udtrykke et krav om, at Europa og Amerika skulle lade hinanden være.
Alt, der var på den vestlige halvkugle – altså de to amerikanske kontinenter – skulle Europa blande sig udenom, og omvendt.
Monroes tale lagde grobund for doktrinen.
"Pointen var, at Amerika og Europa skulle adskilles fuldstændigt og ikke have noget med hinanden at gøre," siger Anne Mørk.
Men doktrinen var overvejende symbolsk og retorisk i de første mange år, siger hun.
"I midten af 1800-tallet havde USA slet ikke nok magt til at holde Europa ude. Det var et nyt land uden en særlig stor økonomi, og de var for optaget af deres egne problemer som splittelse og borgerkrig."
Der var flere eksempler på, at Europa trodsede Monroe-doktrinen i 1800-tallet uden konsekvens, blandt andet Frankrigs invasion af Mexico i 1861.
Monroe-doktrinen var ikke noget, Europa forholdt sig til. Den eksisterede kun i den forstand, at USA ikke blandede sig i europæiske konflikter.
Det ændrede sig dog i takt med, at USA's økonomi buldrede derudad.
1904: USA omfortolker doktrinen
Meningen med Monroe-doktrinen tog en drejning i slutningen af 1800-tallet, særligt fordi USA blev mere magtfuldt og havde en del flere penge.
"USA's økonomi voksede meget hurtigt, og det betød, at de kunne begynde at blande sig militært i andre lande," siger historikeren Anne Mørk.
Under den spansk-amerikanske krig i 1898 støttede USA kolonioprør i blandt andet Puerto Rico og Cuba og gik i krig med den spanske kolonimagt.
"Argumentet var, at hvis USA ikke blandede sig i andre lande på den vestlige halvkugle, ville Europa komme i stedet."
Udviklingen førte til, at præsident Theodore Roosevelt i 1904 officielt satte en såkaldt 'corollary' (oversat til en tilføjelse) på Monroe-doktrinen, der betød, at USA nu havde ret til at blande sig militært i lande på den vestlige halvkugle for at beskytte sig mod Europa.
Der gik dog ikke længe, før Monroe-doktrinen igen blev glemt i amerikansk udenrigspolitik.
I 1917 deltog USA i Første Verdenskrig, en overvejende europæisk krig, som ikke truede den vestlige halvkugle. Efterfølgende skiftede USA gradvist deres strategi til globalt oversøisk samarbejde med Europa.
Under Den Kolde Krig: USA beskytter sig mod kommunismen
I anden halvdel af det 20. århundrede dukker Monroe-doktrinen op igen. Men nu er det ikke længere Europa, den vestlige halvkugle skal beskyttes imod.
Det er kommunisme.
"Monroe-doktrinen bliver brugt i høj grad af USA mellem 1960'erne og 1980'erne for at retfærdiggøre indblanding i sydamerikanske lande," forklarer Anne Mørk.
"I meget af...
No reviews yet