Træning af hjernen kan måske booste vores immunforsvar cover art

Træning af hjernen kan måske booste vores immunforsvar

Træning af hjernen kan måske booste vores immunforsvar

Listen for free

View show details

About this listen

 Er der en sammenhæng mellem vores forventninger til en bestemt behandling og effektiviteten af den?
Ja. Det har placebo-forskere for længst påvist.
Men nu har et forskerhold for første gang bygget en mere konkret bro mellem aktivitet i hjernens belønningssystem og kroppens immunforsvar.
Israelske forskere har vist, at der er en sammenhæng mellem bevidste, positive forventninger og en øget mængde af antistoffer, som kroppen danner efter en vaccination.
Med andre ord kan bestemte hjerneaktiviteter muligvis booste immunforsvaret.
"Det er det første studie, der påviser en sammenhæng mellem viljemæssigt forbedret belønningsaktivitet og immunrespons hos mennesker," skriver studiets førsteforfatter Nitzan Lubianiker fra Tel Aviv Universitet til Videnskab.dk.
Perspektivet i studiets fund er, at man – blot ved at have positive forventninger til en vaccine – kan styrke dens beskyttende effekt.
"Vacciner varierer meget i, hvor effektive de er," skriver Nitzan Lubianiker.
"Vores resultater tyder på, at i tilfælde, hvor vacciner fremkalder svagere immunresponser, kan neurofeedback-træning (hjernetræning, red.) potentielt øge antistofproduktionen, der ligger til grund for vaccine-induceret beskyttelse."
Ikke årsag – kun sammenfald
Der er tidligere påvist en årsagssammenhæng mellem hjernens belønningssystem og immunforsvaret, men kun hos mus.
Det er første gang, at der vises en sammenhæng hos mennesker.
Ordet 'årsagssammenhæng' er dog vigtigt at hæfte sig ved, understreger Robin Christensen, som er professor i biostatistik og klinisk epidemiologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og chefkonsulent ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital.
Israelerne har sat sig for at genfinde den direkte årsagskæde hos mennesker, som allerede er vist hos gnavere.
Men forskerne lykkes ikke med deres eksperimentelle opsætning, mener Robin Christensen, som har læst studiet for Videnskab.dk.
Derfor opfylder det ikke studiets erklærede hovedformål.
"Hovedfundet er der ikke," siger han.
Alligevel vil han gerne kvittere for, at de israelske forskere faktisk er lykkedes med at vise et sammenfald:
Nogle mennesker har højere aktivitet i deres belønningscenter og samtidig en højere antistofrespons i deres immunsystem.
Men det er ikke det samme som at bevise, at det ene fører til det andet.
"Det næstbedste fund er, at der er en sammenhæng. Og den sammenhæng er trods alt spændende," medgiver Robin Christensen.
Påvirker egen hjerneaktivitet
For at forstå, hvad studiet rent faktisk er lykkedes med, og hvor det fejler, bør man forstå studiets design.
Forskerne undersøgte 85 personer, der blev inddelt i tre grupper, hvoraf to af grupperne modtog såkaldt neurofeedback-træning.
Det er en hjernetræning, hvor man lærer at påvirke og kontrollere sin egen hjerneaktivitet.
Den ene gruppe trænede i at øge aktiviteten i belønningssystemet i to specifikke områder i hjernen, VTA og NAc.
VTA ligger dybt i hjernestammen og fungerer som en slags dopamin-generator. NAc er et modtageområde, som omsætter dopaminen til lyst, engagement og drivkraft.
Målet var at se, om målrettet aktivering af netop disse to områder kunne styrke immunresponsen.
Den anden gruppe gennemgik præcis samme neurofeedback-træning, men med fokus på andre områder i hjernen, der ikke er relateret til belønningssystemet.
Formålet med den anden gruppe var at udelukke, at eventuelle effekter skyldes selve det at udføre en hjerne-træningsopgave frem for aktivering af belønningssystemet specifikt.
Den tredje gruppe modtog ingen neurofeedback-træning, og her målte man blot den naturlige immunrespons på vaccinen uden nogen form for hjernetræning.
Deltagerne i alle tre grupper modtog vaccine mod hepatitis B.
Forskerne brugte herefter skanninger og blodprøver til at monitorere aktivitet i hjerne og immunsystem.
Afhænger af 'dygtighed'
Resultatet af målingerne er som sagt spændende, men må også for forskerne selv anses som skuffende, mener Robin Christensen.
Godt nok viser studiet, at de personer, der er bedst t...
No reviews yet