Professor udgav 15 studier om året: Nu træder han på bremsen cover art

Professor udgav 15 studier om året: Nu træder han på bremsen

Professor udgav 15 studier om året: Nu træder han på bremsen

Listen for free

View show details

About this listen

 Forskerverdenen har fart på. Så meget fart, at det har skabt en kultur, der er usund og uholdbar for forskningens troværdighed.
Sådan tegnes billedet af en australsk professor i en artikel i Nature.
Han hedder Adrian Barnett og beskriver, hvordan han gik fra som ung forsker at udgive nogle få studier om året til i dag at udgive omkring 15 om året og samtidig blive presset til at udgive endnu flere.
Professoren i statistik på Queensland University of Technology fortæller, at han som ung postdoc blev fodret med et hastighedsideal af sin afdelingsleder og lige siden har forsøgt at leve op til det.
"Målet var tal, og kvalitet blev kun nævnt i forbindelse med et tidsskrifts prestige, aldrig selve arbejdet," skriver han i artiklen om den kultur, som afdelingslederen indførte ham i.
Men med introduktionen af kunstig intelligens, paper mills - hvor forskere kan betale sig til at få udgivet studier - og et voldsomt boom i antallet af studier, der presser forskerne, tidsskrifterne og fagfællebedømmelsen, slår professoren nu bremserne i.
Fra nu af vil han bedrive slow science.
Professoren vil udgive syv studier om året i stedet for 15 - altså en halvering.
Til gengæld vil han bruge dobbelt så meget tid på research, modeltest og på at bedrive bedre forskning.
Og det er måske en meget fin beslutning, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i vidensformidling og videnskabshistorie.
Han har i hvert fald sympati med, at professoren handler på et genkendeligt pres.
"De fleste forskere vil kunne genkende det pres for at udgive et vist antal studier om året, som han præsenterer," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Center for Videnskabsstudier, til Videnskab.dk.
Men om slow science er redningen for forskning og forskerne, kan han godt tvivle på.
Slow science er ikke doven videnskab
Presset på forskerne er todelt, hvis man spørger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
"For det første en psykologisk mekanisme, hvor forskere måler sig mod hinanden. For det andet et institutionelt, hvor forskere skal bruge publikationstallet til at søge stillinger og fonde," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Begge mekanismer vil slow science tage et opgør med.
"Slow science er del af en større samfundsmæssig bevægelse, som startede med slow food. Det er en slow livsforståelse, hvor man går til modsvar på den acceleration, der er i samfundet," siger han.
I forskning handler det især om at gøre op med det individuelle vurderingssystem, hvor både forskere og forskningsinstitutioner fokuserer på antallet af udgivelser, citeringer i andre studier og tidsskriftets status, når to forskere skal sammenlignes.
Noget, der hærger lige nu inden for forskning.
Det skaber det accelererende tempo og bestemmer, hvilken slags forskning, der bliver lavet, ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Han bakkes op af Therese Malene Nielsen, der forsker i slow science i grundskolen og undervisning.
"Slow science handler ikke om at være langsom eller doven. Det er mere et spørgsmål om at kunne bestemme sit eget tempo, være grundig og tage sig den nødvendige tid - et loft for antal artikler om året kan være et tiltag imod dette," siger Therese Malene Nielsen, der ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Kræver en fast professorstilling
Adrian Barnetts beslutning om at praktisere slow science er dog ikke sød musik i alle kollegernes øre.
Et af kritikpunkterne ved slow science er ofte, at det kræver en høj og fast stilling på et universitet at kunne skrue hastigheden på udgivelserne ned.
Det er for de privilegerede.
"Slow science er en risikabel strategi, når agenturer stadig vurderer på baggrund af længden af et CV," skriver en ph.d.-forsker på LinkedIn til artiklen.
Det kan der være en pointe i, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.
For færre udgivelser er ikke så eftertragtet, når man som ung forsker skal kæmpe sig til bevillinger og stillinger.
Derfor er det svært at tage del i slow science-tankegangen uden en fast forskerstilling. Og på den måde er det privilegeret b...
No reviews yet