Vikingerne var mere end hærgende krigere, men Skandinaviens museer holder fortsat liv i denne forestilling Former forestillingen om national identitet Dilemma for kuratorerne Historie og national identitet glider nærmest umærkeligt sammen cover art

Vikingerne var mere end hærgende krigere, men Skandinaviens museer holder fortsat liv i denne forestilling Former forestillingen om national identitet Dilemma for kuratorerne Historie og national identitet glider nærmest umærkeligt sammen

Vikingerne var mere end hærgende krigere, men Skandinaviens museer holder fortsat liv i denne forestilling Former forestillingen om national identitet Dilemma for kuratorerne Historie og national identitet glider nærmest umærkeligt sammen

Listen for free

View show details
Besøgende i Skandinavien støder med stor sandsynlighed på en udstilling om vikinger. Der er i hvert fald nok at vælge imellem.
På Nationalmuseet i København kan man opleve store udstillinger om vikingetiden.
Historiska museet i Stockholm fremhæver sin udstilling som verdens største om perioden, mens det nye Museum for Vikingtiden i Oslo, der efter planen åbner i 2027, har ambitioner om at blive verdens førende vikingemuseum.
Indtil da viser Kulturhistorisk Museum i Oslo en midlertidig udstilling med nogle af de vigtigste arkæologiske fund fra vikingetiden.
De skandinaviske museer forventer tydeligvis, at både lokale og internationale gæster kommer for at se genstande fra vikingetiden og høre fortællinger om vikingerne.
Men museernes store interesse for vikinger handler om mere end blot at imødekomme publikums efterspørgsel.

De statsfinancierede museer bruger historien til at forme forestillinger om national identitet, og vikingerne bliver ofte fremstillet på måder, der afspejler samtidens værdier og behov.
I 1800-tallet, hvor nationale projekter blomstrede, blev vikingetiden en central del af opbygningen af de skandinaviske landes nationale identitet. Siden er vikingerne blevet så stærke symboler, at de i dag genkendes over hele verden.
I den populære forestilling er vikingen en høj, bredskuldret mand med sværd, moderne frisure og måske med kroppen dækket af tatoveringer. Men det billede er i vid udstrækning opdigtet.
Eksperterne ved de skandinaviske museer ved godt, at vikingerne var en mangfoldig gruppe, som langt fra kun bestod af mandlige krigere. Alligevel hænger forestillingen om den mandlige vikingekriger stædigt ved.
Den lokker publikum til og spøger i udstillingerne som et rastløst genfærd.

På tværs af de tre udstillinger træder den mandlige viking frem som kriger, søfarer og handelsmand. Han bliver også flere gange fremstillet som bonde, der brugte sine dage på arbejdet med jorden.
Skildringerne af landbruget gør billedet mere nuanceret, men udstillingerne har stadig en tendens til at fremhæve den populære krigerfigur frem for den mere komplekse virkelighed.
Det ses blandt andet i den svenske udstilling, hvor det fremgår, at mange frie mænd og kvinder ejede våben, men at kun få faktisk opfattede sig selv som krigere. Alligevel er det skibe, sværd og genstande knyttet til handel og rejser, der får de mest fremtrædende placeringer.
På Nationalmuseet i København bliver gæsterne inviteret til at besøge "vores vikingetidsudstilling, hvor vi udforsker en mere end 1.000 år gammel verden, formet af en krigerkultur og guderne Odin, Thor og Freja".
Her støder den historiske virkelighed sammen med publikums forventninger om nordiske sagn, krigere og guder.
Det peger på et dilemma for kuratorerne: De skal både give publikum det, de kommer for at se, og samtidig formidle et mere retvisende billede af fortiden.
Det samme dilemma viser sig i fremstillingen af vikingetidens kvinder. Museerne forsøger ganske vist at give kvinderne en plads i det ellers mandsdominerede billede af perioden, men beskrivelserne af deres liv og deres sociale og kulturelle betydning er ofte begrænsede.
Der er en lang tradition for især at fremhæve de kvinder fra vikingetiden, der skilte sig ud, for eksempel fornemme husfruer eller skjoldmøer (unge kvinder, der i vikingetiden bar våben og deltog i krige).

Andre steder holder fremstillingerne sig tæt til traditionelle kønsroller og fokuserer især på kvindernes arbejde i hjemmet og deres påklædning.
I den danske udstilling står der for eksempel, at "gæsterne blev modtaget af husets frue, som sørgede for, at alt gik, som det skulle. Kvinder spillede en aktiv rolle i driften af gården og rejste også vidt omkring".
En anden tekst forklarer, at "smykker og udstyr i gravene efter mange velhavende og aristokratiske kvinder afspejler de komplekse roller, disse kvinder havde".
Udstillingerne kredser også om fortællingerne om, hvordan de skandinaviske nationer blev grundlagt.
På tværs af alle tre udstillinger mø...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet