• Venstrefløjen skal turde mere på sociale medier
    May 4 2026
    Dette afsnit står i SoMe’s tegn. Emilla Møller giver os et indblik i, hvad der skal til for at slå igennem på de sociale medier. Kan man være polemisk uden at forværre den politiske samtale? Og skal venstrefløjen turde at være mere kortfattede og unuancerede?

    Der evalueres også på Socialdemokratiets indsats på SoMe i valgkampen. Ifølge Emilla var det godt, at Mette Frederiksen lagde meget indhold op, hvor hun talte med almindelige mennesker, fordi mange folk gerne vil se noget jordnært og personligt fra deres politikere.

    Rasmus Stoklunds indhold tog også et stort skridt frem i valgkampen. Men måske skulle partiet have været bedre til at tale udlændingepolitik generelt - selvom det er en svær balancegang.

    I studiet:
    Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende, chefredaktør i Frit Forum og kasserer i DSU København City
    Simon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU Frederiksberg

    Gæst:
    Emilla Møller, konsulent i Common Consultancy og BR-suppleant i København for Socialdemokratiet
    Show More Show Less
    43 mins
  • Er Christiansborg blevet en klovnebutik?
    Apr 22 2026
    Vi kommer vidt omkring i dette afsnit, hvor der er fint besøg fra Radikale Venstres folketingsgruppe. Der serveres mælk i studiet og vi snakker om, hvad det vil sige at være dansk.

    For nogle handler det om følelser, for andre om vigtige værdier som findes i bl.a. tillidskulturen og foreningslivet. Men generelt er der enighed om, at den genetiske fortolkning af danskhed fra kredsen omkring Borgernes Parti er problematisk. Måske er det et tegn på, at hegnspælene er ved at blive flyttet i dansk politik?

    Vi taler også det Det Radikale Venstre som parti og hvad partiet kunne tænke sig at gøre anderledes i fremtiden. Hvorfor går partiet ikke ind for formueskatten? Kan man genskabe SR-alliancen? Og hvor står ugens panelister på EU og udenrigspolitikken?
    Lyt med og bliv klogere.

    I studiet:
    Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende, chefredaktør i Frit Forum og kasserer i DSU København City
    Fahmi Jama, embedsmand, fhv. formand i Frit Forum Roskilde og fhv. chefredaktør i Frit Forum
    Sarah Lykke Kjær-Pedersen, samfundsvidenskabelig bachelorstuderende, landssekretær i Frit Forum og medlem af byrådet i Fredensborg Kommune
    Simon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU Frederiksberg

    Gæster:
    Magnus Georg Jensen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre
    Thomas Rohden, medlem af Folketinget for Radikale Venstre
    Show More Show Less
    1 hr and 2 mins
  • OnlyFans tager “din mor”-jokes til nye højder
    Apr 14 2026
    I kølvandet på TV2-dokumentaren “Mor på OnlyFans” har Helene Fagerhøj skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvor hun ser problematikken fra børnenes perspektiv. Hun mener, at det kan være svært for unge kvinder at overskue konsekvenserne af, at dele pornografisk indhold på platformen, især for de børn, der efterfølgende kan blive udsat for mobning.

    Vi taler også om regeringsforhandlingerne og mulighederne for at danne en midterregering. Socialdemokratiet og De Konservative kan ikke mindst finde fælles fodfæste på det grønne område, og Helene er også positivt stemt overfor regeringsdeltagelse, så længe der bliver ført tilstrækkeligt med konservativ politik.

    Til sidst tager vi en lille gætteleg med partiledercitater og runder af med at diskutere skattepolitik.

    I studiet:
    Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og kasserer i DSU København City
    Simon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU Frederiksberg
    Troels Thomsen, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU København City
    Helene Fagerhøj, 1. suppleant til Folketinget for Konservative i Københavns storkreds
    Show More Show Less
    46 mins
  • Godt med flere unge og flere kvinder i Folketinget!
    Apr 8 2026
    Furkan har inviteret Simon Bødker i studiet til en evaluering af valgresultatet. Simon er statskundskabsstuderende på KU og nyvalgt medlem af bestyrelsen for DSU Frederiksberg.

    De kommer blandt andet ind på vælgervandringen fra Socialdemokratiet både mod højre og venstre, og diskuterer hvad man kan gøre for at rette op på udviklingen. Ifølge Simon så handler en del af løsningen om, at være pragmatisk og tilpasse politikken til de forskellige vælgersegmenter, hvilket fx fungerede rigtig godt til kommunalvalget på Frederiksberg. Men det handler også om, at appellere til unge vælgere, ligesom de fx gør på højrefløjen.

    Der bliver også uddelt roser til de mulige regeringskonstellationer, og til sidst får vi redet en kæphest om CPR-hoteller.

    I studiet:
    Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og kasserer i DSU København City
    Simon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU Frederiksberg
    Show More Show Less
    48 mins
  • Hvad skal I bruge jeres fødevarecheck på?
    Mar 3 2026
    A-Z er tilbage efter et års pause. I dette afsnit diskuterer vi udvisningsreformen og fødevarechecken.

    Bølgerne går højt på spørgsmålet om, hvorvidt man selv vælger at begå kriminalitet og i hvor høj grad miljøet spiller en rolle.

    Der bliver også talt fødevarecheck for alle pengene. Er et kilo kylling til 65 kr. egentlig særlig dyrt, og kan danskerne bare godt lide at leve som grever og baroner?

    Begge forslag er tilfældigvis kommet lige op til valget. Så lyt med til en underholdende valgoptaktsudgave af podcasten.

    I studiet:
    Furkan Kadir Yavuz
    Fahmi Jama
    Asmita Caroline Laruidsen
    Show More Show Less
    49 mins
  • Farvel til den gamle verdensorden
    Feb 12 2025
    Trump er trukket i arbejdstøjet, for at ride en gammel kliche fra dansk politik. Mens han ‘ven’ Elon Musk har travlt med at gøre staten mindre, har Donald travlt med at gøre nationen større.

    Senest har han kastet sin kærlighed over Gaza. I hvert fald selve beliggenheden, hvor han vil opføre nye ferieboliger.

    Men kan man overhovedet det, uden at destruere den hidtidige verdensorden? Og er vi på vej mod tredje verdenskrig?

    Derudover snakker vi også om den nye medieombudsmand, som medieansvarsudvalget med Søren Pind i spidsen har foreslået.

    Er det et indgreb i mediernes ytringsfrihed, eller er det bare på tide, at medierne kan holdes ansvarlige for hvad de skriver?

    I studiet:
    Sarah Lykke
    Fahmi Jama
    Furkan Kadir Yavuz
    Pelle Andreas Reynberg
    Show More Show Less
    45 mins
  • Ekstra-afsnit om Grønland og Musk
    Jan 15 2025
    Der er fart på, i den store verden. Og derfor har vi valgt at lave dette ekstra-afsnit til jer allesammen.

    Trump har lagt krav på Grønland. Men kan man overhovedet det, og hvor står Danmark i det storpolitiske spil. Og er vi egentlig racistiske over for grønlænderne her i landet?

    Derudover kommer vi også forbi ‘Big Tech’, og hvordan Elon Musk med venner er ved at lave de sociale medier om til deres personlige megafon. Kan vi overhovedet gøre noget, eller må vi bare acceptere at penge bestemmer?

    I studiet:
    Sarah Lykke
    Fahmi Jama
    Furkan Kadir Yavuz
    Show More Show Less
    51 mins
  • Grønland ligger langt væk
    Jan 7 2025
    Vi lægger året ud med at snakke om udenrigspolitik. Eller, kommende udenrigspolitik?

    For hvis alt går som Donald og Elon håber, så vil vi meget snart ikke kunne kalde Grønland en del af kongeriget længere. Men kan vi leve med det? Er det overhovedet noget vi bliver spurgt om? Og ender Grønland måske hos Putin i stedet?

    Derudover kommer vi også forbi 2025. Hvad vi glæder os til, og hvad vi frygter. Alt fra Syrien, Ukraine og kvindefodbold.

    I studiet:
    Sarah Lykke
    Fahmi Jama
    Furkan Kadir Yavuz
    Show More Show Less
    58 mins