• Det blev Trump. Hvad så nu?
    Nov 6 2024

    Donald Trump er USAs 47. præsident. Den første ekspræsident nogensinde, der er blevet valgt igen. Hvorfor gik amerikanerne med Trump? Hvad gik galt for Demokraterne? Og hvad sker der i USA og i verden, når Donald Trump indsættes til januar? Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon er gæst i Tom’s Saloon.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    28 mins
  • Er Donald Trump fascist og hans tilhængere ‘affald’?
    Oct 31 2024

    Få dage før det amerikanske præsidentvalg fyger det med beskyldninger ikke mindst mod Donald Trump, som selv af sin tidligere stabschef i Det Hvide Hus beskyldes for at være en fascist.

    Samtidig fyger andre beskyldninger i alle retninger i valgkampen. Under et Trump-Rally i Madison Square Garden i weekenden betegnede en komiker Puerto Rico for at være en ø af flydende affald. Og mens Kamala Harris forsøgte at holde en samlende afsluttende valgkamptale, kom Joe Biden til at kalde Trumps tilhængere for affald. Berlingskes Jacob Heinel Jensen og Birgitte Borup er i Toms Saloon for at tage temperaturen på valgkampens sidste del.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    49 mins
  • Eliteuniversiteter i ideologisk kamp
    Oct 23 2024

    Mens præsidentvalget nærmer sig hastigt, tager vi i denne uges Saloon lige et sving til siden og tager lytterne med på en rundtur til nogle af USAs fineste eliteuniversiteter. Harvard, Colimbia og Princeton har i de senere år, og især siden 7. oktober 2023 været arnesteder for voldsomme politiske opgør, til tider optøjer. Opgør der ofte har handlet om ytringsfrihed, forskningsfrihed, udelukkelse af visse synspunkter - og efter Israel/Hamas-krigen også antisemitisme og propalæstina-uroligheder. Berlingskes Troels Heeger har været en tur rundt på universiteterne i USA. I denne uges Saloon fortæller han om, hvad han oplevede.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    38 mins
  • Det hælder i Donald Trumps retning
    Oct 17 2024

    Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump rejser USA og de konservative medier rundt og siger de vildeste ting. Alligevel tipper målingerne her knap tre uger før præsidentvalget i hans retning? Hvad er det, Kamala Harris ikke formår? Hvor desperate er Demokraterne? Og hvad er Donald Trumps fortsatte appel til en stor del af amerikanerne? Det er Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i Tom’s Saloon for at tale om.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    37 mins
  • Gyseren i svingstaterne
    Oct 10 2024

    Det amerikanske præsidentvalg, der står mellem Donald Trump og Kamala Harris, er tæt. Meget tæt. Uhyggeligt tæt, uanset hvem man støtter. Afgørende bliver syv svingstater, hvor de to kandidater alle står så tæt i meningsmålingerne, at det er inden for den statistiske usikkerhed. Berlingskes udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen er i Tom’s Saloon for at se nærmere på de syv afgørende stater. Og så en ottende, der måske kan blive endnu mere afgørende!

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    36 mins
  • Walz mod Vance. Pludselig føltes alting normalt!
    Oct 2 2024

    Natten til onsdag mødtes Repoublikanernes vicepræsident J.D. Vance og Demokraternes ditto Tim Walz til den sidste store TV-valgduel inden præsidentvalget 5. November. Det blev en debat, som radikalt adskilte sig fra præsidentdebatten mellem Kamala Harris og Donald Trump. For de talte politik med hinanden. Gav til tider hinanden ret. Og gav hinanden hånden til sidst. Hvad skete der lige? Det er Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie i Tom’s Saloon for at diskutere.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    30 mins
  • Spiser haitianere katte? Rapport fra Springfield, Ohio
    Sep 26 2024

    Fortællingen om én by kan blive afgørende for det amerikanske præsidentvalg. Byen hedder Springfield og ligger i Ohio, og det var denne by, Donald Trump nævnte i TV-debatten med Kamala Harris, da han påstod, at immigranter spiser de lokale borgeres kæledyr. Berlingskes Jacob Heinel Jensen har været i Springfield for at undersøge, hvordan indvandringen præger byen.

    Vært: Toms Saloon

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    35 mins
  • Automatriflen i busken
    Sep 19 2024

    To gange på to måneder har nogen forsøgt at tage livet af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Hvad er det, der sker i USA lige nu - og er attentatforsøgene udtryk for en helt usædvanlig situation, eller har vold altid været en beklagelig del af amerikansk politik. Med i Saloonen i denne uge er kulturredaktør Birgitte Borup og udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen.

    Vært: Tom Jensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    34 mins