En sidste dans cover art

En sidste dans

En sidste dans

Written by: Network Free Content
Listen for free

About this listen

Vild med dans lukker og slukker efter 20 år, og vi siger farvel med manér. Sammen med nogle af de allermest markante deltagere, professionelle dansere, dommere og folk bag kameraet binder vi en sløjfe på 22 sæsoner på Danmarks mest kendte dansegulv.

Hemmelighederne, romancerne, tårerne og alt det, du ikke så på tv, får du serveret på et sølvfad lige her!Copyright Network Free Content
Politics & Government
Episodes
  • Finale, fest, fortrydelse og farvel
    Nov 27 2025
    De to professionelle dansere Morten Kjeldgaard og Asta Björk og dommer Sonny Fredie Pedersen har sat sig til rette i studiet i denne sidste episode af “En sidste dans”.

    Vi taler om den svære tjans som dommer, om Mortens vilde og uventede exit fra programmet, og så skal vi selvfølgelig dykke ned i, hvordan det er for de tre, at Vild med dans lukker og slukker, og hvad der venter dem nu.

    Lyt med og hør om Sonnys vilde finaleweekend, om Mortens freestyle med Pernille Blume, der blev noget anderledes, end han havde regnet med - og så afslører Asta, at hun har haft en Vild med dans-drøm, som aldrig er gået i opfyldelse.

    Værter: Laura Dalgård og Simone Baadsgaard
    Producer: Simone Baadsgaard
    Show More Show Less
    1 hr and 8 mins
  • Hemmelighederne fra systuen: Kan man vinde Vild med dans med det rette look?
    Nov 20 2025
    I 20 år har den meget omtalte systue klædt Vild med dans-deltagere på i det ene fortryllende look efter det andet. Og det er netop systuen og det benhårde arbejde, der bliver lagt dér uge efter uge, som denne episode drejer sig om.

    Vi har kostumier Lone Hermann i studiet, sammen med tidligere professionel danser Claudia Rex, og de to åbner op for godteposen, hvis man elsker pailletter, frynser og store skørter.

    Lyt med og hør, hvordan systuen har forvandlet en rullekravesweater til en fantastisk kjole på et døgn, hvordan Vild med dans-tøjet har ændret sig igennem de sidste 20 år - og så fortæller vores gæster historien om, hvorfor Mads Vad fik alle til at frygte en speciel type kjole i flere år.

    Værter: Laura Dalgård og Simone Baadsgaard
    Producer: Simone Baadsgaard
    Show More Show Less
    54 mins
  • Ingen Vild med dans uden dommere og værter - og et uforglemmeligt toiletbesøg med Britt
    Nov 13 2025
    De to venner, tidligere vært på Vild med dans Sarah Grünewald og indspilningsleder Jakob Bjørn, har sat sig til rette i studiet i den 8. episode af “En sidste dans”. Udover at fortælle om alt det overraskende, der sker bag kameraerne, har de begge to flere underholdende historier i ærmet, blandt andet om den tidligere dommer Britt Bendixen, der havde en enorm betydning for programmet.

    Lyt med og hør, hvordan det egentlig gik til at Sarah Grünewald scorede jobbet som Vild med dans-vært i intet mindre end 11 sæsoner, hvad hun mener er det værste rygte, der nogensinde har floreret om hende - og så afslører Jakob Bjørn, at Vild med dans brød alle reglerne allerede inden, programmet var i luften.

    Værter:
    Laura Dalgård og Simone Baadsgaard
    Producer: Simone Baadsgaard
    Show More Show Less
    56 mins
No reviews yet