GRØN DEADLINE cover art

GRØN DEADLINE

GRØN DEADLINE

Written by: Energiforum Danmark
Listen for free

About this listen

I GRØN DEADLINE inviteres en række markante ledere, eksperter og meningsdannere i studiet til en snak om, hvordan vi for alvor får accelereret den grønne omstilling i hele byggeriet. I hver enkelt episode rettes et kritisk blik på muligheder, erfaringer og konkrete løsninger. Det er samtaler uden filter, som går spadestikket dybere. I løbet af sæsonen vil der være fem temaer på programmet:

- Strategi og transformation
- Drift og optimering
- Ledelse og samarbejde
- Materialer, forskning og innovation
- Finansiering
- Grønne kompetencer

Podcasten er skabt i et samarbejde mellem KEHR+NIELSEN og Energiforum Danmark. Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr.Energiforum Danmark
Economics Management Management & Leadership
Episodes
  • Er teknologi og data det nye grønne byggemateriale?
    May 5 2026
    I bygge- og ejendomssektoren centrerer snakken om nye bæredygtige materialer sig ofte om biobaserede løsninger, lavemissionsbeton og genbrugsmaterialer.

    Men hvad nu hvis fremtidens vigtigste grønne “byggemateriale” slet ikke er et fysisk materiale? Hvad nu hvis det er teknologi og data?

    I denne episode taler værterne Michael H. Nielsen og Flemming Kehr med Michael Ambjørn, Direktør hos PropTech Denmark, om perspektiver og udfordringer ved øget anvendelse af teknologi og data i vores bygninger.

    Vi dykker bl.a. ned i, hvordan digitalisering og kunstig intelligens kan gøre eksisterende bygninger mere bæredygtige i drift, hvor balancen er i forhold til AI, og hvordan avanceret teknologi i bygninger påvirker mulighederne for renovering og transformation.

    Og så får vi naturligvis Michael Ambjørns bud på, hvad vi om 5-10 år kan forvente vil være den største forandring i måden, vi driver og udvikler bygninger på, hvis teknologi og data virkelig bliver dét “grønne byggemateriale”.

    Gæst: Michael Ambjørn, Direktør, PropTech Denmark.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    31 mins
  • Hvor stort er potentialet for transformation og renovering, og hvornår skal vi bygge nyt?
    Apr 21 2026
    Dagens gæst er Katja Viltoft, partner hos JJW Arkitekter og bestyrelsesleder for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

    I denne episode stiller vi skarpt på, hvordan vi bedst udnytter den eksisterende bygningsmasse og gør transformation, renovering og klog ressourceanvendelse til fundamentet for den grønne omstilling i byggeriet – men vi kommer naturligvis også ind på, hvilke forhold, der kan virke som reelle stopklodser.

    Katja Viltoft er en markant stemme i debatten om, hvordan arkitektbranchen bør flytte fokus fra nybyggeri til transformation og renovering og i det hele taget til en langt bedre udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. Som hun selv har sagt: “Vi skal genbruge, dele og transformere, så de ressourcer, vi allerede har, bliver brugt langt bedre.”

    Og derfor bliver det helt store spørgsmål for denne episode, hvor stort er det reelle potentiale for transformation og renovering, og hvornår er der behov for nybyggeri?

    Gæst: Katja Viltoft, partner hos JJW Arkitekter og bestyrelsesleder for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    31 mins
  • Byggeriets grønne paradigmeskifte – ressourcer, cirkularitet og nye spilleregler
    Apr 7 2026
    Hvis vi vil fremme genbrug og cirkularitet, kræver det et paradigmeskifte i byggeriet. Det handler ikke kun om tekniske løsninger og kompetencer, men også om helt nye måder at planlægge, styre projekter og håndtere risici på. Fokus skal flyttes fra blot CO₂ til ressourcer i bredere forstand – med transformation, materialebudgetter og dokumentation som nøgleord.

    Gæst i studiet er Klaus Kellermann, der er chefkonsulent inden for bæredygtighed hos Bygherreforeningen, forperson for Bygherreforeningens Bæredygtighedsudvalg og som sidder i Byggesocietetets Bæredygtighedsudvalg.

    Ud over at høre Klaus’ take på det nødvendige grønne paradigmeskifte og hvad det reelt indbefatter, får vi også Klaus’ bud på, hvad bygherrerne skal gøre anderledes her og nu, hvis de virkelig vil drive den cirkulære omstilling. Og så skal vi høre lidt om, hvad ”Acceleratorfonden for grøn omstilling af byggeriet” er for en størrelse, og hvad den kan forventes at betyde for byggeriet på sigt.

    Gæst: Klaus Kellermann, chefkonsulent, Bæredygtighed, Bygherreforeningen.
    Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
    Produktion: Melanie Werling og Janne Roest-Madsen, Energiforum Danmark.
    Show More Show Less
    30 mins
No reviews yet