Legeministeriet cover art

Legeministeriet

Legeministeriet

Written by: Lotte Rod
Listen for free

About this listen

Velkommen til Legeministeriet. I den her podcast vil jeg snakke om dét, der er det allervigtigste for børn, nemlig leg. Vi er en generation af forældre, der bruger utrolig meget tid med vores børn. Vi gør os umage, vi læser alt muligt, men i den her podcast skal du møde mennesker, som ved noget om leg. Som kan inspirere dig, udfordre dig og give dig små, sjove ting, som du kan øve dig på.

Lotte Rod
Social Sciences
Episodes
  • Verden er i farver - Med Sif Steendahl Grandorf
    Mar 13 2026

    Hun voksede op med et værksted fuld af malingrester og gik selv i gang med at male sit værelse som solen. Sif Steendahl Grandorf er ikke bare übercool bosslady på tv. Hun har selv stuen fuld af ribber og gynger og ladet sine drenge bruge stiksav, siden de var tre.

    Vi skal ikke være så bange for at være uperfekte eller fejle. Det er stilstand, der er dræbende. Vi er skabt til at skabe og bliver utilfredse, når vi ikke bruger fantasien og hænderne. Og man kan jo altid bygge videre eller male ovenpå.


    Show More Show Less
    39 mins
  • Forestillingens kraft - Med Søren Mølstrøm
    Feb 27 2026

    I løbet af hele vores liv har vi fem år med en fænomenal evne til at forestille os ting – fra børnehaveklassen til 5. klasse. Så det er bare med at dyrke den!

    Forestillingsevnen fylder barndommen med magi. Men den er lige så afgørende for alle voksne og hele samfundet: Det er den, der gør os i stand til at komme videre fra en svær situation og til at forstille os en anden verden og ændre den. I dette afsnit skal du derfor møde manden, der kan få børn – og Dronning Mary – til at tale med statuer og stoppe tiden: Søren Mølstrøm fra Kunst ud til Folket. Jeg tør godt love, du både kommer til at grine og til at krumme tæer, for fantasien rummer både det gode og det onde.



    Show More Show Less
    37 mins
  • Brætspil er verdens bedste sociale medie - Med Kim Dorff Hundsholt
    Feb 6 2026

    Brætspil stormer frem. Når vi spiller, får vi et helt særligt nærvær. Vi kan lære mere om hinanden i et hurtigt spil end i en lang samtale: hvordan tager du beslutninger, hvordan inddrager du mig, hvordan reagerer du på mine fejl, hvormeget tør du satse?

    Er du en dårlig taber, og skal du lade børnene vinde? Vistår midt i en rivende udvikling, og nu får du chancen for at komme med én af Danmarks dygtigste spilmænd, Kim Dorff, ind i brætspillenes verden. Kim guider dig til de bedste spil: klassikerne, de nye og de kreative videreudviklinger afgamle. Ingen quizzer, der udstiller folk. Til gengæld masser af samarbejdsspil. Jeg tør godt love, dine unger vil elske det.

    Show More Show Less
    40 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_c
No reviews yet