Episodes

  • Ekskluderes fra Enhedslisten: ULF MÅ IKKE KRITISERE TRANSIDEOLOGI OG BØRNEKØNSSKIFTE
    Jan 26 2025

    Velkommen til denne specialudgave af Dansk Regnbueråds podcast 'Regnbue-rod', hvor jeg har besøg af en tidligere gæst, Ulf Harbo, som jeg interviewede for at par år siden.

    Ulf er 47 år gammel og har været folkevalgt for Enhedslisten de sidste 11 år. Som kommunalpolitisker på Norddjurs har Ulf gjort det en enhedslister gør: Kæmpet for svage borgere, der er kommet i klemme i systemet, og for bedre muligheder for familier, folkeskoler osv.

    Ulf er imidlertid også den eneste politiker på venstrefløjen, der i de senere år har turdet tage kampen op mod den ekstreme kønsideologi - og det er mildest talt ikke en kamp, der har været gratis for ham.

    Til trods for alt Ulfs hårde Enhedsliste arbejde for borgerne på Norddjurs har hans holdninger til køn, kønsidentitet, børnekønsskifte, biologi og etik nemlig gjort, at han nu står til at blive smidt ud af Enhedslisten.

    Hør hvordan det gik så galt og få alle de grimme detaljer i den aktuelle situation.

    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    1 hr and 42 mins
  • Nytårspodcast 2023 med formand Jesper W. Rasmussen
    Jan 2 2024

    Vi samler op på LGBT-året, der gik, og fortæller om planerne for 2024.

    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    53 mins
  • Taler ved Ligestillingsministeriets Pride-reception 15/8-2023
    Aug 16 2023

    Lydoptagelser af talerne ved Ligestillingsministeriets Pride-reception 15/8-2023.

    Talerække:

    Marie Bjerre, Ligestillingsminister
    Susanne Branner, talsperson for LGBT+ Danmark
    Lars Henriksen, formand for Priden

    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    22 mins
  • 1. behandling af B62: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år.
    May 10 2023

    Den 9. maj 2023 var der 1. behandling af Nye Borgerliges beslutningsforslag om at stoppe børnekønsskifte.

    Det var en sjældent substantiel debat, hvor særlig Kim Edberg med rolig værdighed markerede sig stærkt med en dyb, grundetisk forståelse af sagens kerne. Det samme gjorde vanligt kampklare Mette Thiesen og Mikkel Bjørn - men i særdeleshed var det en ny spiller i denne debat, Liberal Alliances Louise Brown, der uden slinger i valsen og udvisende stor empati, navigerede sikkert igennem de mange svære dilemmaer. Det var opløftende at se et meget liberalt parti indtage en så klar og utvetydig stilling, som L.A. gjorde i Browns ordførertale (1 t. 28 min. 40 sek. inde i debatten).

    Debatten demonstrerede generelt, at de partier, der vil stoppe børnekønsskifte, havde fuldstændig styr på fakta og tilgik problematikken ud fra hovedspørgsmålet om diagnostisk sikkerhed, nemlig om man kan garantere, at børnene vil føle sig som det modsatte køn resten af livet? Det er afgørende, fordi den behandling, man giver dem er garanteret uoprettelig og følgerne af den vil *vare* resten af livet.

    Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe er altså (modsat diagnosen) 100% sikker og kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko sfa. hormonerne, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme grundet underudviklede genitalier - og permanent infertilitet.

    Mette Thiesen holdt en stærk og anderledes tale (2 t. 18 min. inde), hvor hun gennem en meget personlig vinkling anskueliggjorde, hvordan Tingets medlemmer - i dette tilfælde hende selv - om nogle år kan blive konfronteret med resultaterne af kønsskifte til børn.

    Debatten afslørede også nogle ordføreres (og stedfortrædende ordføreres) uvidenhed om de faktiske forhold vedørende børnekønsskifteprocessen og dens følger. Noget, der antog et strøg af beskæmmende ligegyldighed i flere tilfælde.

    Det stærkeste argument for at gøre det til en folketingsopgave at beslutte, om vi skal lave kønsskifte på børn i Danmark, synes at være det faktum, at *juridisk* kønsskifte har været grundigt behandlet i Folketinget, komplet med udtalelse fra Etisk Råd. Det er aldrig sket for medicinsk kønsskifte til børn. Det blev slet ikke debateret eller vedtaget i Folketinget, men var en administrativ beslutning taget i Sundhedsstyrelsen.

    Lad os afslutningsvis slå fast: Spørgsmålet er ikke om vi får stoppet kønsskifte til børn i Danmark, men hvor hurtigt, det sker. Vi ser, hvad der sker ude i verden i øjeblikket, og det går kun én vej: Mod et stop.

    Som Mette Thiesen sagde i sin 'fremtidstale', så vil årene, hvor vi lavede kønsskifte på børn, tyve år fra nu, blive betragtet som et af de mørkeste kapitler i det danske sundhedsvæsens historie.

    Og jo flere børn, vi udsætter for denne behandling, jo mørkere vil det kapitel blive. Det er allerede knaldsort - men der er lys i kampen for at stoppe behandlingen.

    Vi vil snart se, hvor B62 ender - og derefter går næste fase af kampen i gang.

    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    2 hrs and 35 mins
  • Ulf Kudsk Harbo: Anti-woke ... og fra Enhedslisten?!
    Feb 25 2023

    Ulf Kudsk Harbo er medlem af Enhedslisten, og er valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune.

    For ganske nylig sejlede Ulf med fuldt overlæg lige ind i den nationale storm, der handler om wokeness, identitetspolitik og kønsskifte til børn. Det usædvanlige i det er at Ulf Harbo, modsat sine Enhedsliste-kolleger i Folketinget, er yderst kritisk overfor den woke diskurs - og særlig problemerne om kønsskifte til børn.

    Ulf er gæst i denne episode af Regnbue-rod, fordi han er den første politiker på den ydre venstrefløj, der ikke bare er kritisk overfor wokeness, men aktivt har besluttet at tage kampen op inden for sit eget parti.

    Hør hvorfor og hvordan han agter at vinde kampen på en venstrefløj, der synes fuldstændig gennemsyret af wokeness.


    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    1 hr and 47 mins
  • Daniel Pinderup: Krigen mod drenge
    Dec 26 2022

    Daniel Pinderup er ordfører i Manderådet, en forening, der arbejder for mænds trivsel og rettigheder. Han mener at der i disse år føres en veritabel krig imod drenge, som er med til at undergrave deres selvopfattelse, trivsel og muligheder - og med disse, samfundet Danmark.

    Mød Daniel i denne episode af Regnbue-rod til en snak om dette og om de mange andre ting, der er på spil for drenge og mænd i det moderne Danmark lige nu - og i fremtiden.

    Er du i tvivl om, hvad identitetspolitik og de forskellige feministiske bølger egentlig går ud på, hvordan de er opstået og hvordan de hænger sammen, så får du en god, forståelig forklaring i denne podcast, hvor Daniel Pinderup også opridser et chokerende worst case-scenarie for Danmarks mænd, hvis vi ikke får fjernet samfundet fra det identitetspolitiske vildspor, vi er havnet på.

    Er du dreng eller mand, og kan du kan mærke i din mave eller andre kropsdele, at der er noget helt galt i den måde, dit køn bliver opfattet og behandlet på, så lyt måske særlig med her.

    Du kan også lytte vores podcasts her samt, hvor du ellers foretrækker at høre podcasts.

    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    1 hr and 53 mins
  • Særudgave: Genspects guide for forældre til børn med kønsidentitetsproblemer
    Dec 18 2022

    Genspect er en international alliance af fagfolk, forældregrupper, transpersoner, detransitioners, altså mennesker, der har fortrudt deres kønsskifte, og andre, der ønske behandling af høj kvalitet til køndiverse unge.

    Genspects motto er “En rationel tilgang til køn” og organisationen er, ligesom Dansk Regnbueråd, stærkt bekymrede over den i øjeblikket dominerende "kønsbekræftende" tilgang til børn og unge med kønsidentitetsproblemer. I stedet foretrækker GenSpect en terapeutisk tilgang, der tilbyder en mere udforskende tilgang til køn.

    Ved at forene 25 forskellige organisationer i 23 lande taler Genspect ikke kun for nogle få: De taler for tusinder.

    Lotte Ingerslev, der driver den danske blog transkøn.dk, har lavet en dansk oversættelse af Genspects guide til forældre og andre, der er i berøring med børn, som kæmper med kønsidentitetsproblemer. Det er en meget velovervejet og konkret vejledning, der altså nu foreligger i en dansk version.

    Hvor Genspect er en førende international resurse på området, er transkøn.dk Danmarks førende. På transkøn.dk kan man - på dansk - finde oplysninger, undersøgelser og data, ja, kort sagt, alt, hvad man bør vide om problematikkerne vedrørende børn med kønsidentitetsproblemer - også de oplysninger, som man ikke nødvendighed får af det danske sundhedssystem, hvis ens barn skulle ende i et udredningsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på at få et såkaldt kønsskifte.

    Vi har valgt at udgive den følgende audioversion af guiden som en selvstændig Regnbue-rod podcast, fordi vi finder vejledningen utrolig vigtig og velskrevet. Den skrevne version med grafer, illustrationer og dokumentation kan du læse her.

    Lyt med nu, så du er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger for og sammen med dit barn. Og husk at du altid kan henvende dig til Dansk Regnbueråd, hvis du har brug råd og vejledning om alternativer til det danske sundhedssystems nuværende behandling af børn og unge med kønsidentitetsproblemer.


    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    51 mins
  • Lotte Ingerslev: Sandheden om kønsskifte til børn og unge i Danmark
    Nov 12 2022

    Regnbue-rod har i denne episode besøg af en ildsjæl. Hun hedder Lotte Ingerslev, og har startet bloggen transkoen.dk, der på dansk dokumenterer alt, hvad der foregår på området med kønsskifte til børn.

    I denne episode af vores podcast fortæller Lotte, som er tidligere gymnasielærer og nu psykoterapeut, om de mange meget problematiske lag, der er i den måde vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

    Bloggen transkoen.dk er den største resurse af sin art i Danmark, og er tænkt som en hjælp til både børn, unge og forældre, der står midt i transproblematikken, samt til bekymrede borgere, der ønsker at sætte sig ind i sandheden om kønsskifte til børn - en sag som Lotte Ingerslev mener vil blive største sundhedsskandale nogensinde i Danmark.

    Hør hende fortælle hvorfor i denne episode af Regnbue-rod.


    Klik her for at blive medlem af Dansk Regnbueråd.
    Abonner gratis på vores Substack-blog her.
    Følg Dansk Regnbueråd på Facebook.
    Følg Dansk Regnbueråd på Twitter.
    Besøg vores hjemmeside her.

    Show More Show Less
    1 hr and 13 mins