Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen cover art

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Written by: Netavisen Pio
Listen for free

About this listen

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.

Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioCopyright Netavisen Pio
Political Science Politics & Government
Episodes
  • Venstres dovenskab og Store Bededags genopstandelse
    Feb 16 2026
    I denne uge får Benny selskab af journalist på Netavisen Pio Anne-Sofie Madsen, der bl.a. spørger ind til Venstres forslag om at skære i ulandsbistanden. Benny synes ikke ligefrem, det er det mest originale forslag, han nogensinde har hørt. Tværtimod kalder han det en form for intellektuel dovenskab.

    På spørgsmålet om, hvorvidt Mette Frederiksen kommer til at eje genopstandelsen af Store Bededag, minder Benny om en leveregel i dansk politik: Hvis du én gang er gået igennem en tjørnehæk, så skal du for alt i verden ikke vende på en tallerken og gå tilbage.

    Derudover vender værterne DF’s forslag om at sænke afgiften på benzinpriserne. Ifølge Benny er det meget muligt, at blå blok kan være med til afgiftslettelser, men ikke på baggrund af den finansiering, som DF har lagt frem. Men partierne foretrækker at overholde muskertereden i blå blok: Lad være med bare at skyde de andre partiers forslag ned.

    Vi runder også noget om saltreaktorer, sprøjtegift i drikkevandet, Hummelgaards nye bandepakke og den generelle ændring i justitspolitikken fra dengang Michael Lunn var departementschef.

    I studiet:
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti
    Anne-Sofie Madsen, journalist på Netavisen Pio

    Redaktør og producer:
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    47 mins
  • Mettes motorcykel og Løkkes kort i ærmet
    Feb 9 2026
    Valget buldrer derudaf, men indtil videre er Socialdemokratiet det eneste parti, der har markeret sig for alvor. Det nye skoleudspil har ikke mødt den store ideologiske modstand fra de andre partier, men til gengæld er finansieringen ikke faldet på plads endnu. Vil S diske op med et ulighedsudspil, der kan finansiere aftalen, så der er fuld plade på Mettes nytårstale? Benny spekulerer lidt over, hvordan det i så fald kan komme til at se ud.

    Vi vender også TV2’s dokumentar ‘Udenrigsministeren’ om den danske Rasputin, Lars Løkke, der tilsyneladende aldrig løber tør for liv. Benny giver ikke meget for kritikken af dokumentarens timing, som han mener er fuldt ud legitim. Han sammenligner det med nogle af de overvejelser, man havde internt i De Konservative vedrørende en dokumentar om Søren Pape i valgkampen 2022.

    Derudover tager vi et blik på en lille uoverensstemmelse, som Kaare Dybvad gjorde opmærksom på med et indlæg i Berlingske. LAU’s formand Tobias Pagh var ude at kritisere ministeren for hans nye bog om udenlandsk arbejdskraft, mens Steffen Larsen fra moderpartiet samtidig var ude at billige selvsamme politik.

    Niels kommer stadig til at være på barsel de næste to ugers tid, men gå endelig ikke glip af de næste par afsnit, hvor Anne-Sofie Madsen, journalist på Netavisen Pio, gør ham selskab.

    I studiet:
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti
    Mark Søderberg, journalist på Netavisen Pio

    Redaktør og producer:
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    42 mins
  • Manna fra regeringen og noget om principper
    Feb 2 2026
    Niels er i Athen, så i dette afsnit spiller Benny hovedrollen med journalist og producer Mark Søderberg som lytternes ambassadør. Vi taler om den store aftale om fødevarechecken, som regeringen landede med venstrefløjen i sidste uge, om udvisningsreformen og om Mikkel Bjørns interview med Zetland.

    Ligesom regeringen griber Benny til lommen og citerer det neoliberalistiske koryfæ Milton Friedman, der var sådan cirka ligeglad med hvordan en skattelettelse så ud, så længe det var en skattelettelse. Af samme grund ville vi måske også have set en fødevarecheck i en rent blå regering, hvor Liberal Alliance ifølge Benny ville være det eneste parti, der ville opponere, men til gengæld blive tromlet over af de andre.

    Vedrørende udvisningsreformen kommer vi ind på nogle principielle spørgsmål om det meget konkrete arbejde, som dommere og domsmænd sidder med, kontra de hurtige opslag på Facebook. Langt de fleste partier og vælgere er enige om at udfordre konventionerne, men Benny forudser at vi også vil komme til at se sager, hvor de danske domstole vil komme på overarbejde.

    Til sidst runder vi Mikkel Bjørns ejendommelige forhold til Grundloven. Med et bemærkelsesværdigt forslag vil han ikke som udgangspunkt tildele statsborgerskab til nyfødte, også selvom begge forældre med møje og besvær har erhvervet sig det rødbedefarvede pas.

    I studiet:
    Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti
    Mark Søderberg, journalist på Netavisen Pio

    Redaktør og producer:
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    42 mins
No reviews yet