Snow How | Dansk ski-podcast cover art

Snow How | Dansk ski-podcast

Snow How | Dansk ski-podcast

Written by: Snow How / Vært: Nikolaj Vang
Listen for free

About this listen

Velkommen til podcasten, hvor vi dykker ned i skiløbets mangfoldige univers og åbner døren til de største oplevelser med sne under plankerne. Uanset om du er til alpint skiløb, langrend, snowboard, telemark (eller sågar snowblades) – er dette en podcast for dig.

Vi inviterer spændende personligheder fra både det danske og internationale skimiljø til at dele deres historier, erfaringer og kærlighed til sporten og den livsstil, der følger med. Derudover får du guides til destinationer, træning, udstyr og meget mere, alt sammen med den erfarne skiløber Nikolaj Salomon Vang som din engagerede vært.

Første sæson zoomer ind på skiløb som børnefamilie, men bare rolig – der er masser af inspiration og spændende indhold for dig, selvom du ikke har børn. Podcasten er produceret af Danmarks Skiforbund og udkommer ugentligt i vintersæsonen. Så hop i bindingerne og lad os tage afsted!

Copyright 2026 by Snow How / Vært: Nikolaj Vang
Episodes
  • 17. Næste stop: OL 2026 - med alpinskiløber Christian Borgnæs
    Jan 27 2026

    Lær den danske OL-deltager i alpint, Christian Borgnæs, bedre at kende – inden OL i Milano-Cortina 2026. I denne episode af Snow How Ski Podcast taler Nikolaj Vang med alpinskiløber Christian Borgnæs, der tager dig med fra sin barndom i St. Anton til OL-udtagelsen – og helt ind i de afgørende sekunder før start.

    DET TALER VI OM I EPISODEN
    • Startboksen indefra: tankerne, følelsen og fokuspunkter lige før start
    • Ritualer og forberedelse: hvorfor han gør det samme – uanset om det er træning eller store løb
    • Barndommen i St. Anton: over 100 skidage om året og livet i Alperne
    • Vendepunktet som 14-årig: skigymnasiet i Stams og skridtet mod en professionel karriere
    • Dansk vs. østrigsk skisport: niveau, kultur og skiglæde
    • Økonomien bag en alpin karriere: sponsorer, budget, rejser og hvorfor service er afgørende
    • Udstyret: hvor mange par ski der følger med på en tur – og hvor meget der står derhjemme
    • Teknik og fart: linjevalg, timing og placeringen af svinget rundt om porten
    • Glæden ved skiløb: hvorfor det aldrig bliver dårligere, når man klikker i bindingerne
    • OL 2026: disciplinerne, forventningerne og hvad vi som seere skal forstå, når vi følger med

    Anbefalet destination i episoden: St. Anton, Østrig

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 7 mins
  • 16. Fra passion til profession – med skiinstruktør Clara Braae
    Jan 9 2026

    I denne episode af Snow How Ski-podcast har vært Nikolaj Vang ringet Clara Braae op, som er professionel skiinstruktør og uddanner i Den Danske Skiskole, til en snak om, hvordan man bliver skiinstruktør.

    Samtalen tager dig med helt ind i maskinrummet på instruktørvejen og starter i barndommens skiløb, før den bevæger sig gennem de første sæsoner, tvivlen, ambitionerne og de valg, der former et liv på ski. Vi taler åbent om instruktøruddannelsens opbygning i Den Danske Skiskole, om forskellen på BSI, PSI og uddannerrollen og om hvorfor det tager tid at blive god både teknisk og menneskeligt.

    Clara Braae deler sine erfaringer med at stå midt i systemet. Om eksamenspres, om at dumpe og komme stærkere tilbage og om hvordan gentagelser, fællesskab og passion ofte betyder mere end talent alene. Vi taler også om køn, rollemodeller og om hvordan skiinstruktørmiljøet i Den Danske Skiskole har udviklet sig markant gennem de seneste år.

    Episoden kommer også omkring livet som skiinstruktør væk fra undervisningen. Om sæsonliv, om at undervise andre frem for konstant at jagte sit eget skiløb og om hvorfor undervisning ofte gør én til en bedre skiløber.

    Undervejs deler Clara Braae sine personlige anbefalinger til skidestinationer, der har sat sig fast gennem årene. Fra klassiske alpine områder til mere rå og anderledes skioplevelser.

    Anbefalede destinationer i episoden:
    Sportgastein Østrig · Niseko og Hokkaido Japan · La Grave Frankrig

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 23 mins
  • 15. Nytårsspecial: Det vi taler om, når vi taler om ski – med Thomas Uhrskov
    Jan 2 2026

    Lydmanden er på skiferie. Og det blev den perfekte anledning til at teste et nyt, uformelt podcast-koncept.

    Nikolaj Vang har inviteret Thomas Uhrskov til en ad-hoc, virtuel samtale – uden studie og uden fast format, men med både lyd og billede. Episoden kan derfor også ses som video på YouTube, Snowhow.dk m.fl.

    Det, der startede som en hurtig snak, udviklede sig til en hel time, der bedst kan beskrives som:
    "det vi taler om, når vi taler om ski." En uformel, nørdet og ærlig skisnak – og måske starten på et helt nyt format.

    God fornøjelse!

    --

    Denne episodes destinations-anbefaling: Sainte-Foy-Tarentaise

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    56 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_c
No reviews yet