Episodes

  • 17. Næste stop: OL 2026 - med alpinskiløber Christian Borgnæs
    Jan 27 2026

    Lær den danske OL-deltager i alpint, Christian Borgnæs, bedre at kende – inden OL i Milano-Cortina 2026. I denne episode af Snow How Ski Podcast taler Nikolaj Vang med alpinskiløber Christian Borgnæs, der tager dig med fra sin barndom i St. Anton til OL-udtagelsen – og helt ind i de afgørende sekunder før start.

    DET TALER VI OM I EPISODEN
    • Startboksen indefra: tankerne, følelsen og fokuspunkter lige før start
    • Ritualer og forberedelse: hvorfor han gør det samme – uanset om det er træning eller store løb
    • Barndommen i St. Anton: over 100 skidage om året og livet i Alperne
    • Vendepunktet som 14-årig: skigymnasiet i Stams og skridtet mod en professionel karriere
    • Dansk vs. østrigsk skisport: niveau, kultur og skiglæde
    • Økonomien bag en alpin karriere: sponsorer, budget, rejser og hvorfor service er afgørende
    • Udstyret: hvor mange par ski der følger med på en tur – og hvor meget der står derhjemme
    • Teknik og fart: linjevalg, timing og placeringen af svinget rundt om porten
    • Glæden ved skiløb: hvorfor det aldrig bliver dårligere, når man klikker i bindingerne
    • OL 2026: disciplinerne, forventningerne og hvad vi som seere skal forstå, når vi følger med

    Anbefalet destination i episoden: St. Anton, Østrig

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 7 mins
  • 16. Fra passion til profession – med skiinstruktør Clara Braae
    Jan 9 2026

    I denne episode af Snow How Ski-podcast har vært Nikolaj Vang ringet Clara Braae op, som er professionel skiinstruktør og uddanner i Den Danske Skiskole, til en snak om, hvordan man bliver skiinstruktør.

    Samtalen tager dig med helt ind i maskinrummet på instruktørvejen og starter i barndommens skiløb, før den bevæger sig gennem de første sæsoner, tvivlen, ambitionerne og de valg, der former et liv på ski. Vi taler åbent om instruktøruddannelsens opbygning i Den Danske Skiskole, om forskellen på BSI, PSI og uddannerrollen og om hvorfor det tager tid at blive god både teknisk og menneskeligt.

    Clara Braae deler sine erfaringer med at stå midt i systemet. Om eksamenspres, om at dumpe og komme stærkere tilbage og om hvordan gentagelser, fællesskab og passion ofte betyder mere end talent alene. Vi taler også om køn, rollemodeller og om hvordan skiinstruktørmiljøet i Den Danske Skiskole har udviklet sig markant gennem de seneste år.

    Episoden kommer også omkring livet som skiinstruktør væk fra undervisningen. Om sæsonliv, om at undervise andre frem for konstant at jagte sit eget skiløb og om hvorfor undervisning ofte gør én til en bedre skiløber.

    Undervejs deler Clara Braae sine personlige anbefalinger til skidestinationer, der har sat sig fast gennem årene. Fra klassiske alpine områder til mere rå og anderledes skioplevelser.

    Anbefalede destinationer i episoden:
    Sportgastein Østrig · Niseko og Hokkaido Japan · La Grave Frankrig

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 23 mins
  • 15. Nytårsspecial: Det vi taler om, når vi taler om ski – med Thomas Uhrskov
    Jan 2 2026

    Lydmanden er på skiferie. Og det blev den perfekte anledning til at teste et nyt, uformelt podcast-koncept.

    Nikolaj Vang har inviteret Thomas Uhrskov til en ad-hoc, virtuel samtale – uden studie og uden fast format, men med både lyd og billede. Episoden kan derfor også ses som video på YouTube, Snowhow.dk m.fl.

    Det, der startede som en hurtig snak, udviklede sig til en hel time, der bedst kan beskrives som:
    "det vi taler om, når vi taler om ski." En uformel, nørdet og ærlig skisnak – og måske starten på et helt nyt format.

    God fornøjelse!

    --

    Denne episodes destinations-anbefaling: Sainte-Foy-Tarentaise

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    56 mins
  • 14. Tobias Kronborg - freerider, læge og et liv i Arktis
    Dec 26 2025

    Hvad kræver det at skabe et liv, hvor skiløb ikke er noget, man rejser efter – men noget, der er flettet ind i hverdagen?

    I denne episode af Snow How Ski-podcast Mødes Neikolaj Vang med Tobias Kronborg – læge, freerider og to gange dansk mester i freeride – som har bosat sig i Tromsø i Nordnorge, langt nord for polarcirklen. Her lever han et arktisk hverdagsliv med toppture, touring, mørketid, pandelamper og dyb, nyfalden puddersne.

    Samtalen tager dig med hele vejen fra en klassisk dansk skibarndom med én uge på ski om året til et liv centreret omkring freeride og backcountry-skiløb. Vi taler om de tidlige år med tunge touring-setup, om at begå fejl i bjergene og om de erkendelser, der følger med erfaring.

    Tobias deler åbent sine oplevelser fra Freeride DM, hvor han to gange har vundet det danske mesterskab, men også om hvorfor konkurrencer, risiko og store drops i dag fylder mindre end før. Som læge på ortopædkirurgisk afdeling har han et unikt blik på skader, laviner, ansvar og beslutningstagning i bjergene og på hvad der reelt betyder noget, hvis man vil kunne stå på ski i mange år.

    Vi kommer også tæt på livet i Tromsø:
    Hvordan det er at tage på topptur efter arbejde, at stå på ski i mørket med pandelampe, og hvorfor Nordnorge tilbyder noget, som selv de største alpine destinationer ikke kan.

    Undervejs deler Tobias sine personlige anbefalinger til skidestinationer i både Norge, Østrig og Alperne – steder med sne, sjæl og plads til kreativ skiløb.

    Anbefalede destinationer i episoden:
    Tromsø & Lyngen (Norge)Obertauern (Østrig) · St. Bernard-passet (Schweiz/Italien)

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 40 mins
  • 13. Efterskolen med sit eget skiområde; BGI akademiet - med Anders Bøtcher
    Dec 19 2025

    I denne episode af Snow How ski-podcast har Nikolaj Vang besøgt BGI akademiet i Hornsyld, hvor de i sensommeren 2025 åbnede deres helt nye og ambitiøse SnowSport Arena. Et anlæg med dry slopes, park, jib, puckelpiste, lifte og indendørs skibånd, der gør det muligt at arbejde seriøst med skiløb og snowboard året rundt i Danmark.

    Vi taler med Anders Bøtcher, leder af efterskolens ski-linje, om vejen fra håndboldverdenen til freestyle, om at bygge et skiområde fra bunden – og om ambitionen om at skabe skiløbere og snowboardere for livet.

    Episoden giver et sjældent indblik i, hvordan man kan tænke skiløb, pædagogik og faciliteter sammen – også i et land uden bjerge.

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    57 mins
  • 12. Casper Dyrbye – jagten på endnu et OL (Milano-Cortina 2026)
    Dec 12 2025

    I denne episode af Snow How ski-podcast har Nikolaj Vang besøg af Casper Dyrbye – en af Danmarks mest markante alpine skiløbere, som allerede har repræsenteret Danmark ved to vinter-OL: Pyeongchang 2018 og Beijing 2022. Casper har kørt sine ungdomssving i Skiklubben Hareskov, og sammen taler de om rejsen fra de tidlige år i sporten til livet på den internationale scene, hvor hverdagen består af træning, rejser og jagten på de små marginaler, der gør forskellen.

    De går også ned i det tekniske: FIS-punkter, OL-kvalifikation og hvad der konkret kræves for at komme med til et OL. Undervejs kommer de omkring forberedelse, konkurrencepres, målsætninger og den støtte, der gør det muligt at satse på skiløb i en dansk kontekst.

    Til sidst runder de noget mere jordnært, når Casper deler råd til unge skiløbere og sine anbefalinger til gode skiområder og skjulte perler.

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr
  • 11. Fra jakkesæt til skifæller – med René Brask
    Apr 17 2025

    Hvad sker der, når man siger farvel til mødelokalerne og vælger et liv med autocamper, ski og frihed? Skisæsonen 2024/25 rundes af med en varm kop kaffe og en nærværende samtale i René Brasks VW California – parkeret med udsigt til hav, horisont og Kullen i det fjerne. René er iværksætter, skiløber og livsdesigner. Og han har skabt en hverdag, hvor bjergene ikke bare er et fristed i ferierne, men en integreret del af hans arbejdsliv. Samtalen kredser om hans erfaringer med freeride og ski-touring, om kærligheden til bjergene – og ikke mindst ønsket om at dele den passion med andre.

    René deler generøst ud af sine råd til dig, der drømmer om at komme i gang med ski-touring og freeride: Vi taler om sikkerhed, udstyr, destinationer og hvordan man finder fællesskaber, der gør det hele lidt nemmere at tage det første skridt.

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 20 mins
  • 10. Bungee Breakers, fra filmprojekt til freestylefænomen - med Jakob Ebskamp & Mathias Skaarup
    Apr 10 2025

    I denne episode besøger Nikolaj Vang de visionære kræfter bag et af de mest progressive og toneangivende projekter i dansk freestylehistorie: Bungee Breakers. Jakob Ebskamp og Mathias Skaarup fiflede under Corona-pandemien et hyggeligt filmprojekt, som fik vokseværk og i dag er et stort og pulserende fællesskab, der i dag samler skiløbere, snowboardere og kreative sjæle om én fælles passion – at skubbe grænserne for, hvad freestyle kan være.

    Fra deres kreative hovedkvarter på Frederiksberg dykker vi ned i historien bag Bungee Breakers, diskuterer hvordan man bygger et stort og inkluderende fællesskab, og ikke mindst deres ikoniske maskot "SCUM", der på sin egen upassende og geniale måde er blevet et symbol på projektets frie ånd. Vi ser også nærmere på Bungee Breakers Open (BBO) – deres store event i norske Trysil, der samler Danmarks bedste freestyle-skiløbere og snowboardere til en fest af progression og kreativitet.

    Lyt med der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

    - Vært: Nikolaj Vang
    - Flere episoder og artikler: snowhow.dk
    - Produceret af Danmarks Skiforbund

    Show More Show Less
    1 hr and 11 mins