PRIME MEMBER EXCLUSIVE | 3 Months Free Trial

Auto-renews at INR 199/mo after 3 months. Cancel anytime. Offer ends 15 July, 2026.
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Written by: Videnskab.dk
Listen for free

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hourly Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Modermælk overrasker forskere: Påvirker barnets tarmflora længere end troet Ikke to faser, men én lang Vigtigt at amme i overgangen til fast føde Brystmælk er ekstremt godt for børns sundhed Ny viden kan optimere modermælkserstatning

    Modermælk overrasker forskere: Påvirker barnets tarmflora længere end troet Ikke to faser, men én lang Vigtigt at amme i overgangen til fast føde Brystmælk er ekstremt godt for børns sundhed Ny viden kan optimere modermælkserstatning
    Jun 30 2026
    Modermælk ikke bare er vigtig for barnets vækst og for tilknytningen til moren.
    Et nyt dansk studie kan nu afsløre, hvordan amning påvirker spædbørns tarmflora, og at modermælken har en langvarig effekt på sammensætningen af de bakterier, der er forbundet med en sund tarm.
    "Mælken er også virkelig vigtig for etableringen af den tarmmikrobiota, man ender med at have som voksen," siger Lise Aunsholt, der er overlæge på Afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.
    Sammen med professor Maher Abou Hachem og kolleger fra Danmarks Tekniske Universitet har hun undersøgt tarmfloraen hos syv spædbørn, mens de blev ammet af deres mødre og i overgangen til fast føde.
    Forskernes analyser af de syv børns tarmflora sammen med flere andre data om nyfødte viser, at amningen ikke kun påvirker tarmfloraen i den første fase af barnets liv.
    "Allerede mens man får den tidlige overgangskost lægges grundstenene til den tarmmikrobiota, der bliver det bærende senere hen i voksenlivet," siger Lise Aunsholt, der udover at være overlæge også er lektor i klinisk medicin på Københavns Universitet.
    Forskerne kan se, at sammensætningen af bakterier i tarmen ændrer sig markant ved overgangen fra fuldamning til fast føde.
    Men der er tale om en mere flydende fase end hidtil antaget.
    "Faserne i modningen af tarmmikrobiotaen hos børn er nok slet ikke så opdelte, som vi tidligere har troet," siger Lise Aunsholt.
    "Vi kan se, at der findes bakterier i modermælken, som både kan udnytte særlige sukkerstoffer og plantefibre, og at de allerede er til stede i den tidlige fase af overgangen til fast føde. Det vidste vi ikke."
    Derfor mener forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, at resultaterne er med til at understøtte anbefalingen om amning under overgangsfasen til fast føde.
    Ifølge Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent hos Nationalt Kompetencecenter for Amning, giver de nye resultater god mening.
    "Jeg synes, det er fantastisk, at vi får mere evidens på området nu. Det hænger fint sammen med, at vi anbefaler familier at lave en glidende overgang mellem fuldamning og overgangen til fast føde," siger hun.
    Men hvorfor er brystmælk så godt for børn og deres tarmflora?
    Mælken indeholder sukkerstoffer kaldet HMO'er (humane mælkeoligosakkarider). De fungerer som føde for bakterier, der er særligt gode for tarmfloraen.
    Bakterierne, der elsker sukkerstofferne, hedder 'bifido-bakterier', og de skaber blandt andet den rette pH-balance i tarmen. Derudover bruger såkaldte 'clostridia-bakterier' også sukkerstofferne.
    Både bifido-bakterier og clostridia-bakterier fermenterer sukkerstofferne i modermælken, og det gør, at tarmmiljøet holdes surt.
    "Den proces bidrager også til, at andre bakterier, der er mindre gavnlige, holdes nede - eksempelvis colibakterier og stafylokokker. Og det modner også barnets immunsystem," forklarer Lise Aunsholt.
    Ifølge Ingrid Nilsson er det alment kendt, at sukkerstofferne i modermælk har nogle fantastiske egenskaber.
    "De giver et miljø, hvor fremmede bakterier ikke trives så godt, og det mindsker mavetarm-infektioner," siger hun.
    Ingrid Nilsson peger også på, at studier har vist en mulig sammenhæng mellem sukkerstofferne og det at undgå overvægt som voksen.
    Der kan være flere årsager til, at børn ikke bliver ammet af deres mor. Amningen kan drille, være smertefuld, eller være svær for moren at håndtere, fordi den kræver, at moren er tilgængelig døgnet rundt.
    Derfor er det også vigtigt at understrege, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, hvis amningen ikke fungerer, siger Ingrid Nilsson.
    "Selvom vi ved, at der er virkelig mange gode egenskaber ved amning, må det ikke være på bekostning af familien som helhed. Det skal fungere, og mor og barn skal trives."
    Ifølge Lise Aunsholt kan det nye studie måske bruges til at optimere modermælkserstatning i fremtiden.
    "Der er nogle familier til eksempelvis for-tidligt-fødte, hvor amningen er svær, og der er det et vilkår, at man ...
    Show More Show Less
    4 mins
  • 4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde

    4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde
    Jun 29 2026
    Når vi rammer slutningen af skoleåret og har pakket ferietaskerne, ser vi typisk en nedgang i, hvor meget børn får læst.
    Børn oplever et decideret læringstab i løbet af sommerferien og er lidt dårligere til at læse, når de vender tilbage fra en ferie.
    Men at være god til at læse er vigtigt for at begå sig i samfundet.
    Specifikt for børn er læsning vigtigt for at klare sig godt i skolen, og læsefærdigheder er vigtige for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
    Enkelte studier peger endda på, at hvis man læser skønlitteratur, kan det øge ens evne til at føle empati. Og måske allervigtigst: At læse er for mange en værdifuld oplevelse i sig selv.
    Så hvordan hjælper du bedst dit barn til at holde læsningen ved lige? Hvordan undgår du, at bøgerne går på sommerferie, når klokken ringer ud?
    Det har forskningen heldigvis en række bud på!
    Der er forskel på, hvor gode børn er til at læse – og ikke mindst, hvor meget de læser.
    Piger læser for eksempel i gennemsnit mere end drenge. Og børn af højtuddannede læser typisk mere end børn af forældre med kortere uddannelse.
    Langt de fleste forældre ved godt, at læsning er vigtigt og ønsker, at deres børn skal læse. Men det er ikke altid så nemt at oversætte ønsker til praksis.
    Vi har forsket i forskellen i børns læsning, og vi har fundet, at både kønsforskelle og sociale forskelle i læsning er særligt tydelige i perioder, hvor skolen ikke står for at sikre børnenes læsning:
    Om aftenen uden for skoletid, under corona-nedlukninger (se her og her) og i ferieperioder.
    Og det er især drengene, der stopper med at læse, når skolen holder lukket.
    Vi står netop nu over for en sommerferie, så hvis du gerne vil have din dreng (eller pige) til at læse mere – hvad peger forskningen så på, at du kan gøre?
    Før vi giver tips, hører det med, at andre ting også påvirker, hvor meget børn læser.
    Vi ved for eksempel, at forældres socioøkonomiske baggrund (uddannelses- og indkomstniveau) er vigtig for børns læsning.
    Det skyldes sandsynligvis en kombination af forskelle i uddannelsesforventninger, økonomiske ressourcer, forældres egne læsepræferencer, opdragelse med videre.
    De ting kommer nok ikke til at ændre sig hen over en sommer. Men der er selvfølgelig ting, man kan arbejde på her og nu.
    Inden du går i gang, så husk, at det er vigtigt at fejre de små sejre og hverken presse dig selv eller dit barn til at opnå mål, der ikke føles realistiske – og måske kan ende med at være kontraproduktive.
    Med det sagt er her fire ting, som du kan prøve denne sommer.
    Én af de typer af interventioner, som forskning viser er mest effektiv, er dialogisk læsning.
    Dialogisk læsning går grundlæggende ud på, at du læser højt og løbende snakker med barnet om den tekst, du læser. Det styrker barnets ordforråd og evne til at engagere sig i tekst og historier.
    Fordi der her er tale om højtlæsning, er det nok bedst til mindre børn, om end større børn også kan nyde at få læst højt.
    Det er en lejlighed til en rolig og nærværende aktivitet, og det giver selv større børn (lettere) adgang til læseuniverser, der måske er for svære for dem at læse selv.
    Adgang til bøger er essentiel. Hvis børn ikke har læsematerialer, læser de i hvert fald ikke – og forskning viser, at adgang til bøger øger læsning.
    Bøger kan være dyre, men bibliotekerne stiller både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger til rådighed gratis.
    Lad dit barn vælge, hvad end der tiltaler dem. Målet bør være at læse noget, ikke at læse 'det rigtige'.
    Der er forskningsresultater, der peger på, at interessen for tekster er vigtigere for drenge end for piger.
    Det er selvfølgelig vigtigt for alle, men måske er det særligt vigtigt for drenge, der ikke allerede er fans af at læse, at de kan identificere sig med emnet og karaktererne.
    Personligt foretrækker vores drenge quiz-bøger, manga og graphic novels. Er det sprogligt avanceret finlitterær kunst? Nej. Gør det læsning sjovt, visuelt og læringsrigt? Ja.
    Man kan heldigvis øge motivationen for at læse – og især dre...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden

    Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden
    Jun 29 2026
    Midt i en barsk, mørk antarktisk vinter, hvor temperaturerne ofte falder til under minus 30 °C, blev kontinentet dramatisk varmere.
    I juli og august 2024 steg temperaturen i dele af Østantarktis med op til 28 °C over gennemsnittet, og den forblev høj i mere end to uger.
    Til sammenligning svarer det til, at temperaturen i Storbritannien i januar steg til omkring 30–35 °C.
    I et nyligt studie viser mine kolleger og jeg, at hedebølgen i Antarktis ikke blot var usædvanligt vejr.
    Det var en sjælden atmosfærisk forstyrrelse, forstærket af menneskeskabte klimaforandringer, som giver et indblik i, hvad der kan blive mere almindeligt i de kommende årtier.
    Det var ikke en isoleret hændelse, men fulgte efter en hedebølge i marts 2022, hvor temperaturerne i nogle områder af Antarktis steg med næsten 40 °C over gennemsnittet.
    Det er én af de største temperaturafvigelser, der nogensinde er målt på kloden.
    Sammen peger disse hændelser på et tydeligt skift: ekstrem opvarmning er ikke længere begrænset til områder, der traditionelt anses for sårbare.
    I 2024 begyndte den ekstraordinære vintervarme med en svækkelse af den antarktiske polarhvirvel (polar vortex), som er det store lavtrykssystem af af iskold luft i stratosfæren over Sydpolen, der normalt holder luften kold over kontinentet.
    I juli 2024 blev den antarktiske polarhvirvel svækket, hvilket skabte en usædvanlig opvarmning i stratosfæren, hvor temperaturerne steg med mere end 15 °C i begyndelsen af juli og igen i starten af august.
    Disse ændringer i den øvre atmosfære skabte grundlaget for, hvad der fulgte.
    Et vedvarende højtrykssystem udviklede sig over Østantarktis og åbnede vejen for et langt, smalt 'transportbånd' af varm, fugtig luft (kaldet en atmosfærisk flod), der bevægede sig dybt ind over kontinentet.
    Denne luftmasse transporterede varme fra lavere breddegrader ind i Antarktis' indre, hvilket kun sjældent sker om vinteren.

    Skyer forbundet med systemet fungerede som en slags tæppe, der holdt på varmen nær overfladen og forhindrede den i at slippe ud i rummet. I stedet for en kortvarig temperaturstigning resulterede det i en langvarig og udbredt hedebølge.
    Samtidig var havisen omkring Antarktis tæt på et rekordlavt niveau, og det omliggende Ishav på den sydlige halvkugle var usædvanligt varmt, hvilket sandsynligvis var knyttet til de samme atmosfæriske forhold.
    Det var alle faktorer, som var med til at opretholde tilførslen af varme ind over Antarktis.
    Naturlige variationer var med til at udløse denne hedebølge, men den fandt sted i et klimasystem, der allerede er forandret af menneskelig aktivitet.
    Vores analyse, baseret på computersimuleringer, der sammenligner nutidens klima med en verden uden menneskelig påvirkning, viser, at klimaforandringerne gjorde hedebølgen i vinteren 2024 både kraftigere og mere sandsynlig.
    Sådanne ekstreme vejrhændelser ville tidligere have været yderst sjældne, men i dag er de allerede betydeligt mere sandsynlige, og de kan blive op til 20 gange hyppigere inden udgangen af århundredet ved høje udledninger.
    En hedebølge i Antarktis forekommer måske ret fjern i forhold til hverdagen, men det, der sker, har globale konsekvenser.
    Antarktis rummer størstedelen af verdens ferskvand, bundet i enorme ismasser. Selv kortvarige opvarmningsperioder kan påvirke snefaldet, overfladesmeltningen og stabiliteten af de flydende ishylder, som holder gletsjerne tilbage.
    Hvis disse ishylder bliver svækket, kan gletsjerne hurtigere bevæge sig ud i havet og bidrage til stigende havniveauer, der påvirker kystområder verden over.
    Måske vigtigst af alt viser hedebølgen i 2024, hvordan klimaforandringerne ikke kun ændrer gennemsnitstemperaturer, men også ekstremer. Atmosfæriske processer, som altid har eksisteret, kan nu få langt større betydning i en varmere verden.
    Derfor er hedebølger i Antarktis vigtige. Selv de mest afsides og koldeste dele af planeten bliver påvirket af den globale opvarmning. Og det, der sker – gennem stigende havniveauer og ændrede klimamønstre – ...
    Show More Show Less
    4 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet