Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Written by: Videnskab.dk
Listen for free

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hourly Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Vikingerne var mere end hærgende krigere, men Skandinaviens museer holder fortsat liv i denne forestilling Former forestillingen om national identitet Dilemma for kuratorerne Historie og national identitet glider nærmest umærkeligt sammen

    Vikingerne var mere end hærgende krigere, men Skandinaviens museer holder fortsat liv i denne forestilling Former forestillingen om national identitet Dilemma for kuratorerne Historie og national identitet glider nærmest umærkeligt sammen
    Aug 22 2026
    Besøgende i Skandinavien støder med stor sandsynlighed på en udstilling om vikinger. Der er i hvert fald nok at vælge imellem.
    På Nationalmuseet i København kan man opleve store udstillinger om vikingetiden.
    Historiska museet i Stockholm fremhæver sin udstilling som verdens største om perioden, mens det nye Museum for Vikingtiden i Oslo, der efter planen åbner i 2027, har ambitioner om at blive verdens førende vikingemuseum.
    Indtil da viser Kulturhistorisk Museum i Oslo en midlertidig udstilling med nogle af de vigtigste arkæologiske fund fra vikingetiden.
    De skandinaviske museer forventer tydeligvis, at både lokale og internationale gæster kommer for at se genstande fra vikingetiden og høre fortællinger om vikingerne.
    Men museernes store interesse for vikinger handler om mere end blot at imødekomme publikums efterspørgsel.

    De statsfinancierede museer bruger historien til at forme forestillinger om national identitet, og vikingerne bliver ofte fremstillet på måder, der afspejler samtidens værdier og behov.
    I 1800-tallet, hvor nationale projekter blomstrede, blev vikingetiden en central del af opbygningen af de skandinaviske landes nationale identitet. Siden er vikingerne blevet så stærke symboler, at de i dag genkendes over hele verden.
    I den populære forestilling er vikingen en høj, bredskuldret mand med sværd, moderne frisure og måske med kroppen dækket af tatoveringer. Men det billede er i vid udstrækning opdigtet.
    Eksperterne ved de skandinaviske museer ved godt, at vikingerne var en mangfoldig gruppe, som langt fra kun bestod af mandlige krigere. Alligevel hænger forestillingen om den mandlige vikingekriger stædigt ved.
    Den lokker publikum til og spøger i udstillingerne som et rastløst genfærd.

    På tværs af de tre udstillinger træder den mandlige viking frem som kriger, søfarer og handelsmand. Han bliver også flere gange fremstillet som bonde, der brugte sine dage på arbejdet med jorden.
    Skildringerne af landbruget gør billedet mere nuanceret, men udstillingerne har stadig en tendens til at fremhæve den populære krigerfigur frem for den mere komplekse virkelighed.
    Det ses blandt andet i den svenske udstilling, hvor det fremgår, at mange frie mænd og kvinder ejede våben, men at kun få faktisk opfattede sig selv som krigere. Alligevel er det skibe, sværd og genstande knyttet til handel og rejser, der får de mest fremtrædende placeringer.
    På Nationalmuseet i København bliver gæsterne inviteret til at besøge "vores vikingetidsudstilling, hvor vi udforsker en mere end 1.000 år gammel verden, formet af en krigerkultur og guderne Odin, Thor og Freja".
    Her støder den historiske virkelighed sammen med publikums forventninger om nordiske sagn, krigere og guder.
    Det peger på et dilemma for kuratorerne: De skal både give publikum det, de kommer for at se, og samtidig formidle et mere retvisende billede af fortiden.
    Det samme dilemma viser sig i fremstillingen af vikingetidens kvinder. Museerne forsøger ganske vist at give kvinderne en plads i det ellers mandsdominerede billede af perioden, men beskrivelserne af deres liv og deres sociale og kulturelle betydning er ofte begrænsede.
    Der er en lang tradition for især at fremhæve de kvinder fra vikingetiden, der skilte sig ud, for eksempel fornemme husfruer eller skjoldmøer (unge kvinder, der i vikingetiden bar våben og deltog i krige).

    Andre steder holder fremstillingerne sig tæt til traditionelle kønsroller og fokuserer især på kvindernes arbejde i hjemmet og deres påklædning.
    I den danske udstilling står der for eksempel, at "gæsterne blev modtaget af husets frue, som sørgede for, at alt gik, som det skulle. Kvinder spillede en aktiv rolle i driften af gården og rejste også vidt omkring".
    En anden tekst forklarer, at "smykker og udstyr i gravene efter mange velhavende og aristokratiske kvinder afspejler de komplekse roller, disse kvinder havde".
    Udstillingerne kredser også om fortællingerne om, hvordan de skandinaviske nationer blev grundlagt.
    På tværs af alle tre udstillinger mø...
    Show More Show Less
    7 mins
  • En god leder kan være lige så vigtig som hele resten af teamet

    En god leder kan være lige så vigtig som hele resten af teamet
    Aug 22 2026
    Hvor meget betyder selve lederen egentlig for et teams præstation?
    Rigtig meget, peger ny forskning på. Det skriver svenske Göteborgs Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet The Quarterly Journal of Economics.
    Tidligere har forskning vist, at lederskab spiller en vigtig rolle i organisationers præstationer. Gode ledere kan øge produktiviteten ved at overvåge arbejdet, fordele opgaver effektivt og motivere medarbejdere. Samtidig har det dog været vanskeligt at måle lederes egentlige effekt.
    I det nye studie udviklede forskerne en metode til at isolere lederens bidrag til teamets præstation. I et internationalt laboratorieeksperiment blev ledere tilfældigt tildelt forskellige teams, samtidig med at de kontrollerede for teammedlemmernes færdigheder.
    Dermed blev det muligt for forskerne at skelne mellem lederens lederevner og både lederens egen produktivitet samt teamets kapacitet.
    I eksperimentet fik teamet til opgave at løse tre forskellige problemer under lederens ledelse.
    "Vi fandt, at lederens samlede lederevner er omtrent lige så vigtige for teamets præstation som medarbejdernes samlede produktionskapacitet," fortæller Joseph Vecci, lektor i økonomi ved Göteborg Universitet og en af forskerne bag studiet.
    Samtidig peger resultaterne på, at lederes succes ikke primært kan forklares af personligheds- og demografiske faktorer.
    Ofte forbindes god ledelse med selvtillid, karisma eller personlighed, men studiets resultater viser, at ledelse, der er tættere forbundet med opgaver på jobbet, er stærkere indikatorer for lederens succes, forklarer lektoren.
    Forskerne undersøgte også, hvordan ledere bliver valgt. Her fremgik det, at de, der var mest motiverede for at blive ledere, ikke nødvendigvis klarede sig bedst i rollen.
    Studiet fandt desuden, at kvinder i mindre grad tilkendegav ønsket om at være leder end mænd, selvom kvinder i forsøget var lige så gode ledere som mænd.
    På baggrund af det argumenterer forskerne for, at virksomheder anvender mere kompetencebaserede forfremmelsesprocesser.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Hvorfor skal man koge frosne bær, man køber? Frosne bær kan gøre dig syg Hvor stor er risikoen egentlig? Sådan håndterer du dine frosne bær Friske bær skal bare skylles

    Hvorfor skal man koge frosne bær, man køber? Frosne bær kan gøre dig syg Hvor stor er risikoen egentlig? Sådan håndterer du dine frosne bær Friske bær skal bare skylles
    Aug 22 2026
    Det er nok efterhånden bredt kendt, at færdigpakkede frosne bær fra supermarkedet skal have et opkog, inden man putter dem i smoothies eller som topping på sin havregrød.
    Fødevarestyrelsen har i flere år anbefalet, at frosne bær bliver kogt i minimum et minut, inden vi spiser dem. Det undrer vores læser Pia sig over, og hun har derfor skrevet til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben, og spurgt:
    "Hvorfor skal jeg koge frosne bær, jeg køber i supermarkedet, men ikke friske? Og hvor stor er risikoen egentlig, hvis jeg ikke gør det?"
    Vi har hevet fat i Martin Laage Kragh, som er forsker i fødevaremikrobiologi og hygiejne ved DTU Fødevareinstituttet. Han kan forklare, hvorfor det faktisk er en ret god idé at koge sine bær, inden man spiser dem.
    Rådet om at koge frosne bær bunder i, at der har været flere udbrud af norovirus, også kendt som omgangssyge, og hepatitis A i Europa i 2010'erne, som blev relateret til, at folk havde spist frosne bær. Især frosne hindbær, fortæller Martin Laage Kragh.
    "Typisk er bærrene blevet forurenet af spildevand, som er blevet brugt til at dyrke bærrene," forklarer han.
    Når man er syg med for eksempel norovirus, kommer der noget ud af den ene ende og den anden ende, som Martin Laage Kragh så fint forklarer. Det ryger i kloakken og ender til sidst i spildevandet, og hvis ikke det er renset ordentligt, kan det i nogle tilfælde nå ud i miljøet og videre over på fødevarer.
    Bær vokser samtidig tæt på jorden, og det gør dem lidt mere udsatte for bakterier og vira. Her kommer de nemlig nemmere i kontakt med forurenet vand, jord eller uvaskede hænder fra dem, der plukker dem.
    Især hindbær er udsat, fordi de har en ujævn og nubret overflade. Det medfører, at vira og bakterier nemt kan gemme sig i hindbærret, og at de er svære at rense. Samtidig er de ret porøse, og derfor skal de i høj grad plukkes i hånden.
    Og selvom bærrene bliver frosset bagefter, forsvinder problemet ikke.
    "De fleste bakterier og vira overlever. Frysning stopper dem typisk i at formere sig, men de bliver ikke slået ihjel," siger Martin Laage Kragh.
    Selvom det lyder alvorligt, er risikoen for at blive syg af de frosne bær ret lille ifølge forskeren.
    "Der er nok større sandsynlighed for, at du bliver smittet med norovirus af et vuggestuebarn. Det hedder jo omgangssyge af en grund, men risikoen er der, og det er en træls sygdom, fordi man hurtigt giver den videre," siger han.
    Han forklarer, at man godt kan fange virussen fra bærerne og derefter give den videre til resten af familien.
    Der findes også eksempler, hvor frosne bær har været koblet til større udbrud af hepatitis A, som kan tage flere uger at komme sig over.
    "Der var blandt andet et udbrud i Holland i 2025, hvor frosne blåbær blev mistænkt som smittekilde. Her blev 24 personer ramt, hvoraf otte røg på hospitalet," fortæller Martin Laage Kragh.
    I 2013 var der også et større udbrud i Danmark, som blev koblet til frosne jordbær. Her blev 71 danskere registreret med hepatitis A.
    Så selvom den slags udbrud efterhånden er sjældne, er det altså stadig et godt råd at huske at koge frosne bær.
    Fødevarestyrelsen anbefaler som sagt, at de frosne bær bliver kogt i minimum et minut, og det er ikke nok bare at hælde kogende vand over dem, de skal helt op at boble. Og det er der en god grund til, siger forskeren:
    "Især norovirus skal op på 100 grader i cirka et minut, for at man kan være sikker på, at alle vira dør."
    Martin Laage Kragh anerkender, at smoothies altså er lækrest, når de er blendet med frosne bær. Han foreslår derfor, at du koger en større portion bær på én gang og derefter fryser den ned igen i mindre portioner.
    "Bare sørg for at få dem hurtigt i fryseren igen, når de er dampet af. Man skal ikke lade dem stå ude for længe, for så kan der alligevel opstå problemer med bakterier."
    Anbefalingen gælder ikke frosne frugter som mango, banan og ananas, fordi risikoen her typisk ikke er den samme. De har nemlig både skræl og er samtidig ikke lige så tæt på jorden som bærrene....
    Show More Show Less
    6 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet