Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Written by: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Syet efter fødslen? Ny opdagelse hjælper nybagte mødre

    Syet efter fødslen? Ny opdagelse hjælper nybagte mødre
    Apr 28 2026
    "Jeg troede bare, det var sådan, det skulle føles."
    Kvinden sad uroligt på stolen, da hun mødte til kontrol en uge efter fødslen.
    Hun havde fået det, man i sundhedsvæsenet kalder en helt almindelig bristning i mellemkødet under fødslen (grad 2-bristning) – en skade, der involverer musklerne i bækkenbunden, men ikke lukkemusklen til endetarmen.
    Alligevel kunne hun knap sidde ned for smerter. Såret gabte, og hun var bekymret for, om det nogensinde ville hele ordentligt.
    Hun er langt fra alene. Op til 9 ud af 10 førstegangsfødende får en bristning, der skal sys. Derfor er disse syninger et af de hyppigst udførte kirurgiske indgreb på verdensplan.
    Alligevel ved vi overraskende lidt om, hvordan fødselsbristninger heler, og hvilke gener kvinderne oplever på kort og lang sigt. Området har historisk fået begrænset opmærksomhed både forskningsmæssigt og i praksis.
    Men med vores studie, REPAIR, fra Herlev Hospital, sætter vi fokus på netop det, og vi er nu blevet klogere på, hvordan vi hjælper nybagte mødre bedst muligt.
    55 ud af 433 kvinder havde alvorlige sårkomplikationer
    Vi ønskede at undersøge, om en kort, forebyggende antibiotikabehandling (pille-kur) kunne reducere risikoen for sårkomplikationer hos kvinder med en grad 2-bristning.
    442 kvinder blev ved lodtrækning tilfældigt fordelt til enten tre tabletter antibiotika (amoxicillin med clavulansyre) eller placebo (kalkpille uden medicin) inden for det første døgn efter fødslen.
    Vi undersøgte både forekomsten af alle sårkomplikationer (dem, der gabte mere end 5 mm) og alvorlige sårkomplikationer, som krævede ekstra opfølgning enten på grund af størrelse, infektion eller smerter.
    Når vi så på alle sårkomplikationer samlet set, fandt vi ingen sikker forskel mellem kvinder, der fik antibiotika, og kvinder, der fik placebo. Men når vi fokuserede på de kvinder, der havde fået alvorlige sårkomplikationer efter en uge, var der en tydelig forskel.
    55 kvinder (13 procent) havde fået en alvorlig sårkomplikation en uge efter fødslen, på trods af at der var tale om det, man ofte betragter som 'normale' fødselsbristninger.
    Antibiotika reducerede alvorlige sårkomplikationer hos nybagte mødre
    I antibiotikagruppen oplevede 19 kvinder (9 procent) en betydelig sårkomplikation, mens det skete for 36 kvinder (17 procent) i gruppen, der ikke fik antibiotika.
    Altså havde kvinder, der fik antibiotikakuren, en væsentligt lavere risiko for en betydende sårkomplikation end kvinder, der fik placebo.
    Vores resultater viser, at for at undgå, at én kvinde får en alvorlig sårkomplikation, skal 12 kvinder behandles med forebyggende antibiotika.
    For den enkelte kvinde kan en sådan komplikation betyde ekstra lægebesøg, behov for yderligere behandling, nye antibiotikakure og bekymringer.
    Bedre selvvurderet helbred, færre kontroller
    I vores studie havde kvinder, der fik antibiotika, bedre selvvurderet helbred, færre ekstra kontroller og mindre behov for efterfølgende antibiotikabehandling.
    Det er vigtigt at understrege, at antibiotika ikke fjerner alle sårproblemer, og at langt de fleste bristninger heler fint uden komplikationer (gjaldt i vores studie 83 procent af de deltagere, som fik placebo).
    Behandlingen reducerer risikoen for de alvorlige tilfælde, men den er ikke en garanti for, at alle undgår problemer.
    For at sikre, at effekten ikke kun gjaldt kvinder med særlig høj risiko, lavede vi supplerende analyser, hvor vi udelukkede kvinder med højt BMI, fødsler med sugekop eller fødselsklip. Antibiotika halverede risikoen for alvorlige sårkomplikationer, også i alle disse lav-risiko-grupper.
    Hvad gør man i dag, og hvad viser international forskning?
    I Danmark er retningslinjerne for nylig ændret, så kvinder med de mest omfattende fødselsbristninger (grad 3- og 4-bristninger), der involverer endetarmens lukkemuskel, nu får forebyggende antibiotika.
    Men det er ikke standard at give antibiotika til kvinder med grad 2-bristning eller fødselsklip, som det nu er blevet på Herlev Hospital.
    I Storbritannien har forskere...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Færre danskere cykler: "Det er bekymrende"

    Færre danskere cykler: "Det er bekymrende"
    Apr 28 2026
    Danskerne cykler mindre i hverdagen end tidligere. Det viser undersøgelsen Danmark i Bevægelse, hvor forskere fra Syddansk Universitet har kortlagt transportvaner blandt over 140.000 unge og voksne.
    Siden 2020 er andelen, der cykler til arbejde eller uddannelse mindst tre gange om ugen, faldet fra 28 til 26 procent.
    Især blandt unge er udviklingen markant. Andelen af cyklister er faldet fra 38 til 32 procent blandt de 15-19-årige og fra 38 til 34 procent blandt de 20-29-årige.

    Også studerende cykler mindre end før. Det er problematisk, fordi transportvaner ofte grundlægges i de unge år.
    "Cyklen har tidligere været rygraden i de unges mobilitet. Når færre vælger den, kan det få konsekvenser for deres bevægelsesvaner senere i livet. Det er bekymrende for folkesundheden," forklarer projektleder Jens Høyer-Kruse i en pressemeddelelse.
    Udviklingen ses i hele landet, men især uden for de store byer er der sket et tydeligt fald.
    Samtidig peger tallene på, at det ikke er længere afstande, der får folk til at droppe cyklen. Tværtimod har flere faktisk kortere til arbejde eller studie end tidligere.
    En mulig forklaring på udviklingen er, at andre transportformer vinder frem i hverdagen. Elcykler bliver for eksempel stadig mere populære, især på de lidt længere ture. Men de opvejer ikke det samlede fald i cykling.
    Forskerne bag undersøgelsen peger derfor på, at der kan være behov for nye løsninger, hvis cyklen igen skal være et attraktivt valg - især for unge og pendlere.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Fossil i Sydafrika er ældste bevis på, at pattedyrenes forfædre lagde æg

    Fossil i Sydafrika er ældste bevis på, at pattedyrenes forfædre lagde æg
    Apr 28 2026
    For mellem 280 og 200 millioner år siden opstod en gruppe dyr, som senere skulle give ophav til pattedyrene blandt andet mennesket.
    Det var therapsiderne, som første gang blev beskrevet for mere end 150 år siden på baggrund af fossiler fundet i Sydafrika. Siden da er der gjort adskillige nye fund.
    James Kitching, som var én af det 20. århundredes fremragende sydafrikanske fossiljægere, udgravede titusindvis af therapsider fra den tørre Karoo-regions klippeformationer. Han fandt også forstenede dinosauræg, men hverken han eller andre palæontologer efter ham fandt nogensinde æg fra therapsider.
    Alligevel må de have eksisteret, for en del nulevende pattedyr (for eksempel næbdyret og myrepindsvinet) lægger æg.
    Levendefødende eller æglæggende?
    Med tiden begyndte James Kitching dog at tvivle: Måske lagde therapsiderne slet ikke æg? Måske var de, ligesom størstedelen af deres pattedyrsefterkommere, allerede 'vivipar', altså levendefødende.
    Vi er forskere, der studerer uddøde dyr og de miljøer, de levede i for millioner af år siden, for at forstå livets udvikling.
    I en ny videnskabelig artikel beskriver vi for første gang et fossiliseret æg med et bevaret embryo (foster) af en 250 millioner år gammel forfader til pattedyrene.
    Fundet afgør endegyldigt, at therapsider rent faktisk var æglæggende (ovipare). Samtidig giver opdagelsen ny indsigt i denne dyregruppes formeringsbiologi og overlevelsesstrategier.
    Et 20 år gammelt mysterium
    Det fossile æg med embryo, som vi har undersøgt, blev fundet af palæontologen John Nyaphuli fra Bloemfontein i 2008. Fundet skete i nærheden af Oviston i Eastern Cape-provinsen i Sydafrika, og siden har det været opbevaret på Nationalmuseet i Bloemfontein.
    Vi vidste, at fossilet tilhørte arten Lystrosaurus, som levede for mellem 252 og 250 millioner år siden, men vi vidste ikke, om arten lagde æg. Det voksne dyr har lignet en lille gris med nøgen hud, et skildpaddeagtigt næb og to nedadpegende stødtænder.
    At det tog hele 20 år at påvise, at embryoet havde ligget i et æg, skyldes, at fossilet ikke bevarer nogen æggeskal. Kun et sammenkrøllet embryo er synligt.
    Hvis der oprindeligt var en skal, har den sandsynligvis været læderagtig – eller også er den opløst med tiden. Kun de mest avancerede dinosaurer lagde æg med hård skal.
    Så hvordan kunne vi fastslå, om det lille dyr oprindeligt havde udviklet sig inde i et æg?

    Avanceret røntgen gav svaret
    Svaret fandt vi ved hjælp af avanceret teknologi på European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble i Frankrig.
    Her anvendte vi en ekstremt kraftig røntgenkilde til at undersøge embryoets knoglers indre struktur. Under denne detaljerede billeddannelse afslørede fossilet sine hidtil skjulte hemmeligheder og, helt afgørende, det præcise udviklingsstadie.
    Vi opdagede, at de nederste dele af næbbet ikke var fuldstændigt sammenvoksede. Dette udviklingstræk kendes i dag kun fra nulevende skildpadder og fugle, hvor kæbeknoglerne smelter sammen længe før klækning, så næbbet er stærkt nok til, at ungen kan gribe og knuse sin føde.
    Det betød, at vores sammenkrøllede Lystrosaurus-embryo var dødt 'in ovo' (altså inde i ægget) tæt omsluttet af en blød, læderagtig æggeskal. Det var netop den type bevis, palæontologer i årtier har ledt efter.
    Takket være den synkrotronbaserede undersøgelse af underkæben kunne vi således endelig fastslå, at embryoet faktisk tilhørte en Lystrosaurus-unge, som aldrig nåede at klække.
    En berømt overlever
    Hvad fortæller dette fund os om Lystrosaurus' overlevelsesstrategi?
    Lystrosaurus er en planteædende therapsid, berømt for at have overlevet den enorme masseuddøen for omkring 252 millioner år siden, hvor omkring 90 procent af alt liv på Jorden forsvandt.
    Livet var tæt på at ophøre helt, hvilket gør denne hændelse til den næstvigtigste i livets historie, kun overgået af selve livets opståen.
    Hvordan Lystrosaurus formåede at overleve, er stadig et fascinerende mysterium, men ægget giver et muligt fingerpeg:
    Det fossil, vi beskriver, viser, at dyret l...
    Show More Show Less
    6 mins
No reviews yet