Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Written by: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Har du hørt om 'relations-anarki'? Begrebet vinder frem blandt millennials og Generation Z

    Har du hørt om 'relations-anarki'? Begrebet vinder frem blandt millennials og Generation Z
    Feb 22 2026
    Når ordet 'anarki' dukker op i samtaler i hverdagen, fremkalder det ofte billeder af lovløshed og kaos efter et sammenbrud af staten eller en katastrofal hændelse.
    Tag bare antihelten Jokeren fra Batman-tegneserien eller tv-serien Sons of Anarchy om en fredløs motorcykelklub, hvor loyalitet over for familien vægtes lige så højt som voldelig kriminalitet.
    Men anarki kan også forstås som et tankesæt, der lægger vægt på frihed og lighed frem for autoritær styring og på individualitet frem for konformitet.
    Disse værdier er centrale i relations-anarki (på dansk også kaldet forholds-anarki), som er en tilgang til intimitet og menneskelige relationer, der især vinder frem blandt millennials og Generation Z.
    En nylig undersøgelse fra datingappen Feeld viser, at 50 procent af brugerne praktiserer relationsanarki og særligt blandt personer, der er transkønnede, nonbinære, kønsdiverse eller panseksuelle.
    Med sit fokus på relationer, der udfordrer fastlåste forestillinger om kærlighed og magt, fremstår relations-anarki som en overbevisende ny tilgang til mellemmenneskelig og fællesskabsbaseret forbindelse og tilknytning.
    Men hvad er det egentlig, og hvordan kan vi bruge forholds-anarki til at gentænke vores relationer?
    Hvad er relations-anarki?
    Relations-anarki blev første gang formuleret i 2006 af den svenske techudvikler, forfatter og producer Andie Nordgren.
    Relations-anarki bygger på anarkistiske principper som antikapitalisme, anti-hierarki og gensidig hjælp og søger at gøre op med traditionelle relationsmodeller.
    Andie Nordgren skitserer fire grundlæggende byggesten i relations-anarki:
    Ingen tvang mennesker imellem
    Fællesskabet har stor betydning
    Gensidig hjælp som en afgørende form for støtte
    Forpligtelse og indsats som kommunikation, ikke som en bindende kontrakt
    Tanken er, at hvis man erstatter parforholdets gensidige afhængighed med mere rummelige og virkningsfulde former for omsorg mellem mennesker, kan man opbygge stærkere fællesskaber, der vægter indbyrdes afhængighed mellem mennesker, dyr og miljø.
    Venner, elskere og bekendte har samme betydning
    Relations-anarki er grundlæggende en queer og inkluderende ramme, der bygger på at skabe relationer, som afspejler det, mennesker faktisk ønsker, frem for at følge sociale konventioner med forpligtelser, stress og forventninger eller frygt for at give udtryk for egne reelle behov.
    Relations-anarki tillægger venner, elskere og bekendte samme betydning, og de fleste tilhængere af relations-anarki indgår i alternative relationsformer, såsom ikke-monogami.
    I lyset af den sociale forlegenhed, der i dag knytter sig til visse former for relationer (for eksempel er det følge en nylig artikel fra Vogue 'pinligt at have en kæreste') samt den stabile stigning i antallet af ugifte personer, er mange måske allerede være i gang med at tage denne slags radikale tilgange til sig uden selv at være bevidste om det.
    Er fremtidens kærlighed ikke-hierarkisk?
    Uanset om det handler om datingappenes tilbagegang, fremkomsten af AI-baserede matchmakere eller bøger om cølibat, står kærligheden stadig i centrum i utallige samtaler og debatter.
    I lyset af den voksende interesse for ikke-traditionelle forhold og relationer og modstanden mod politiske systemer, der fortsat udnytter Jordens begrænsede ressourcer, giver det mening, at Relations-anarki er i fremmarch.
    Mange af os længes efter nye måder at relatere på, som vi selv definerer og navigerer efter vores egne præmisser.
    Forholdsanarki tilbyder samtidig en måde at styrke vores sociale netværk og fællesskabsbånd på, noget, der kan bidrage markant til at mindske den sociale isolation og frakobling, som mange millennials og unge i Generation Z oplever.
    Hverken let eller ligetil
    Ingen enkelt relation kan løse alle de komplekse udfordringer og vilkår, der præger yngre generationer, men måden, vi indgår i relationer på, ændrer sig over tid, og relations-anarki kan være endnu en form for tilknytning og forbindelse, der appellerer til dig.
    Du kan gentænke dine fo...
    Show More Show Less
    4 mins
  • Kan man påvirke sit barns helbred allerede før graviditeten?

    Kan man påvirke sit barns helbred allerede før graviditeten?
    Feb 22 2026
    På sociale medier vinder et nyt fænomen frem: kommende forældre, der træner målrettet, spiser særligt og ændrer deres livsstil, måneder før de dropper præventionen.
    Målet er at give deres kommende barn de bedst mulige forudsætninger for et sundt liv.
    Se denne video af et par, der træner op til at forsøge at blive gravide
    Men giver det overhovedet mening?
    "Jeg forstår godt, at moderens vaner under graviditeten påvirker barnet, men har det virkelig nogen betydning, hvordan fædrene lever - og endda allerede før undfangelsen?" spørger Malika, som har skrevet ind til Videnskab.dk's læserbrevkasse, 'Spørg Videnskaben'.
    Vinduet før graviditeten
    I mange år har forskningen haft blikket rettet mod de ni måneder, hvor barnet vokser i livmoderen. Men de seneste år er der kommet resultater, som peger på, at både mors og fars livsstil i månederne før undfangelsen kan sætte biologiske spor hos barnet.
    En dansk videnskabelig gennemgang fra 2024 konkluderer, at livsstilsændringer med henblik på vægttab, som først sættes i gang, når kvinden er gravid, har begrænset succes.
    Selvom det ofte lykkes at begrænse, hvor meget kvinden tager på under graviditeten, ser det ikke ud til at reducere risikoen for, at barnet får problemer med kroppens stofskifte eller overvægt senere i livet.
    Forskerne bag gennemgangen beskriver en "ond cirkel", hvor forældre med overvægt eller metaboliske forstyrrelser risikerer at give disse træk videre til deres børn.
    Hvis man vil bryde denne cirkel og forebygge børneovervægt, peger forskningen på, at forældrenes sundhed bør forbedres før undfangelsen. Hvis forholdene er gode, allerede mens æg og sædceller dannes, kan det præge barnets helbred helt fra begyndelsen.
    Netop denne erkendelse er drivkraften bag forskningsprojektet PRE-STORK på Steno Diabetes Center Copenhagen.
    Her undersøger et tværfagligt team bestående af blandt andet tre ph.d.-studerende: læge og ph.d.-studerende Emilie Bahne, træningsfysiolog Julie Hagstrøm Danielsen og jordemoder Rikke Tannenberg Klemmensen, betydningen af forældrenes sundhed før graviditeten.
    "Der er lavet mange studier, hvor man har kigget på livsstilsinterventioner under graviditeten. De har vist, at man kan påvirke nogle ting hos kvinden, men det er faktisk rigtig svært på den baggrund at påvirke noget hos børnene," fortæller Emilie Bahne.
    I PRE-STORK-projektet får kvinder derfor hjælp til vægttab gennem en lavkaloriediæt og fysisk træning, samt en personlig mentorstøtte, i månederne op til at parret forsøger at blive gravide.
    "Det handler om at sikre, at fosteret lander i et så optimalt miljø som muligt, fra det øjeblik undfangelsen sker. Jo bedre udgangspunktet er, jo bedre forudsætninger har barnet for en sund vækst i livmoderen," supplerer Rikke Tannenberg Klemmensen, jordemoder og ph.d.-studerende.
    Epigenetik: genernes tænd- og sluk-knapper
    Hvordan forældres livsstil før en graviditet kan påvirke et barn, hænger tæt sammen med noget, der hedder epigenetik.
    Epigenetik handler om de mekanismer, der styrer, hvilke gener der er aktive, uden at selve DNA'et ændres.
    Ifølge Line Hjort, der forsker i epigenetik ved Københavns Universitet, kan man sammenligne det med en computer:
    "Generne er hardwaren, mens epigenetikken er softwaren, der bestemmer, hvordan computeren arbejder."
    Et amerikansk studie fra 2024 viser, at nogle epigenetiske ændringer i visse tilfælde kan føres videre til næste generation. Det betyder, at forældrenes livsstil i månederne før undfangelsen i nogle tilfælde kan efterlade biologiske spor, som barnet tager med sig ind i livet.
    Far spiller en rolle
    Mens kvinder fødes med alle deres æg, producerer mænd løbende nye sædceller, i en proces der tager omkring tre måneder. Det betyder, at mandens livsstil i netop denne periode kan have betydning.
    Et nyt musestudie publiceret i tidsskrifter Cell Metabolism peger på, at fædre, der dyrker motion før undfangelsen, måske kan give deres børn bedre udholdenhed, sundere stofskifte og lavere risiko for overvægt.
    Samtidig tyder fo...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Træning af hjernen kan måske booste vores immunforsvar

    Træning af hjernen kan måske booste vores immunforsvar
    Feb 22 2026
    Er der en sammenhæng mellem vores forventninger til en bestemt behandling og effektiviteten af den?
    Ja. Det har placebo-forskere for længst påvist.
    Men nu har et forskerhold for første gang bygget en mere konkret bro mellem aktivitet i hjernens belønningssystem og kroppens immunforsvar.
    Israelske forskere har vist, at der er en sammenhæng mellem bevidste, positive forventninger og en øget mængde af antistoffer, som kroppen danner efter en vaccination.
    Med andre ord kan bestemte hjerneaktiviteter muligvis booste immunforsvaret.
    "Det er det første studie, der påviser en sammenhæng mellem viljemæssigt forbedret belønningsaktivitet og immunrespons hos mennesker," skriver studiets førsteforfatter Nitzan Lubianiker fra Tel Aviv Universitet til Videnskab.dk.
    Perspektivet i studiets fund er, at man – blot ved at have positive forventninger til en vaccine – kan styrke dens beskyttende effekt.
    "Vacciner varierer meget i, hvor effektive de er," skriver Nitzan Lubianiker.
    "Vores resultater tyder på, at i tilfælde, hvor vacciner fremkalder svagere immunresponser, kan neurofeedback-træning (hjernetræning, red.) potentielt øge antistofproduktionen, der ligger til grund for vaccine-induceret beskyttelse."
    Ikke årsag – kun sammenfald
    Der er tidligere påvist en årsagssammenhæng mellem hjernens belønningssystem og immunforsvaret, men kun hos mus.
    Det er første gang, at der vises en sammenhæng hos mennesker.
    Ordet 'årsagssammenhæng' er dog vigtigt at hæfte sig ved, understreger Robin Christensen, som er professor i biostatistik og klinisk epidemiologi ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og chefkonsulent ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital.
    Israelerne har sat sig for at genfinde den direkte årsagskæde hos mennesker, som allerede er vist hos gnavere.
    Men forskerne lykkes ikke med deres eksperimentelle opsætning, mener Robin Christensen, som har læst studiet for Videnskab.dk.
    Derfor opfylder det ikke studiets erklærede hovedformål.
    "Hovedfundet er der ikke," siger han.
    Alligevel vil han gerne kvittere for, at de israelske forskere faktisk er lykkedes med at vise et sammenfald:
    Nogle mennesker har højere aktivitet i deres belønningscenter og samtidig en højere antistofrespons i deres immunsystem.
    Men det er ikke det samme som at bevise, at det ene fører til det andet.
    "Det næstbedste fund er, at der er en sammenhæng. Og den sammenhæng er trods alt spændende," medgiver Robin Christensen.
    Påvirker egen hjerneaktivitet
    For at forstå, hvad studiet rent faktisk er lykkedes med, og hvor det fejler, bør man forstå studiets design.
    Forskerne undersøgte 85 personer, der blev inddelt i tre grupper, hvoraf to af grupperne modtog såkaldt neurofeedback-træning.
    Det er en hjernetræning, hvor man lærer at påvirke og kontrollere sin egen hjerneaktivitet.
    Den ene gruppe trænede i at øge aktiviteten i belønningssystemet i to specifikke områder i hjernen, VTA og NAc.
    VTA ligger dybt i hjernestammen og fungerer som en slags dopamin-generator. NAc er et modtageområde, som omsætter dopaminen til lyst, engagement og drivkraft.
    Målet var at se, om målrettet aktivering af netop disse to områder kunne styrke immunresponsen.
    Den anden gruppe gennemgik præcis samme neurofeedback-træning, men med fokus på andre områder i hjernen, der ikke er relateret til belønningssystemet.
    Formålet med den anden gruppe var at udelukke, at eventuelle effekter skyldes selve det at udføre en hjerne-træningsopgave frem for aktivering af belønningssystemet specifikt.
    Den tredje gruppe modtog ingen neurofeedback-træning, og her målte man blot den naturlige immunrespons på vaccinen uden nogen form for hjernetræning.
    Deltagerne i alle tre grupper modtog vaccine mod hepatitis B.
    Forskerne brugte herefter skanninger og blodprøver til at monitorere aktivitet i hjerne og immunsystem.
    Afhænger af 'dygtighed'
    Resultatet af målingerne er som sagt spændende, men må også for forskerne selv anses som skuffende, mener Robin Christensen.
    Godt nok viser studiet, at de personer, der er bedst t...
    Show More Show Less
    7 mins
No reviews yet