Episodes

  • Syet efter fødslen? Ny opdagelse hjælper nybagte mødre

    Syet efter fødslen? Ny opdagelse hjælper nybagte mødre
    Apr 28 2026
    "Jeg troede bare, det var sådan, det skulle føles."
    Kvinden sad uroligt på stolen, da hun mødte til kontrol en uge efter fødslen.
    Hun havde fået det, man i sundhedsvæsenet kalder en helt almindelig bristning i mellemkødet under fødslen (grad 2-bristning) – en skade, der involverer musklerne i bækkenbunden, men ikke lukkemusklen til endetarmen.
    Alligevel kunne hun knap sidde ned for smerter. Såret gabte, og hun var bekymret for, om det nogensinde ville hele ordentligt.
    Hun er langt fra alene. Op til 9 ud af 10 førstegangsfødende får en bristning, der skal sys. Derfor er disse syninger et af de hyppigst udførte kirurgiske indgreb på verdensplan.
    Alligevel ved vi overraskende lidt om, hvordan fødselsbristninger heler, og hvilke gener kvinderne oplever på kort og lang sigt. Området har historisk fået begrænset opmærksomhed både forskningsmæssigt og i praksis.
    Men med vores studie, REPAIR, fra Herlev Hospital, sætter vi fokus på netop det, og vi er nu blevet klogere på, hvordan vi hjælper nybagte mødre bedst muligt.
    55 ud af 433 kvinder havde alvorlige sårkomplikationer
    Vi ønskede at undersøge, om en kort, forebyggende antibiotikabehandling (pille-kur) kunne reducere risikoen for sårkomplikationer hos kvinder med en grad 2-bristning.
    442 kvinder blev ved lodtrækning tilfældigt fordelt til enten tre tabletter antibiotika (amoxicillin med clavulansyre) eller placebo (kalkpille uden medicin) inden for det første døgn efter fødslen.
    Vi undersøgte både forekomsten af alle sårkomplikationer (dem, der gabte mere end 5 mm) og alvorlige sårkomplikationer, som krævede ekstra opfølgning enten på grund af størrelse, infektion eller smerter.
    Når vi så på alle sårkomplikationer samlet set, fandt vi ingen sikker forskel mellem kvinder, der fik antibiotika, og kvinder, der fik placebo. Men når vi fokuserede på de kvinder, der havde fået alvorlige sårkomplikationer efter en uge, var der en tydelig forskel.
    55 kvinder (13 procent) havde fået en alvorlig sårkomplikation en uge efter fødslen, på trods af at der var tale om det, man ofte betragter som 'normale' fødselsbristninger.
    Antibiotika reducerede alvorlige sårkomplikationer hos nybagte mødre
    I antibiotikagruppen oplevede 19 kvinder (9 procent) en betydelig sårkomplikation, mens det skete for 36 kvinder (17 procent) i gruppen, der ikke fik antibiotika.
    Altså havde kvinder, der fik antibiotikakuren, en væsentligt lavere risiko for en betydende sårkomplikation end kvinder, der fik placebo.
    Vores resultater viser, at for at undgå, at én kvinde får en alvorlig sårkomplikation, skal 12 kvinder behandles med forebyggende antibiotika.
    For den enkelte kvinde kan en sådan komplikation betyde ekstra lægebesøg, behov for yderligere behandling, nye antibiotikakure og bekymringer.
    Bedre selvvurderet helbred, færre kontroller
    I vores studie havde kvinder, der fik antibiotika, bedre selvvurderet helbred, færre ekstra kontroller og mindre behov for efterfølgende antibiotikabehandling.
    Det er vigtigt at understrege, at antibiotika ikke fjerner alle sårproblemer, og at langt de fleste bristninger heler fint uden komplikationer (gjaldt i vores studie 83 procent af de deltagere, som fik placebo).
    Behandlingen reducerer risikoen for de alvorlige tilfælde, men den er ikke en garanti for, at alle undgår problemer.
    For at sikre, at effekten ikke kun gjaldt kvinder med særlig høj risiko, lavede vi supplerende analyser, hvor vi udelukkede kvinder med højt BMI, fødsler med sugekop eller fødselsklip. Antibiotika halverede risikoen for alvorlige sårkomplikationer, også i alle disse lav-risiko-grupper.
    Hvad gør man i dag, og hvad viser international forskning?
    I Danmark er retningslinjerne for nylig ændret, så kvinder med de mest omfattende fødselsbristninger (grad 3- og 4-bristninger), der involverer endetarmens lukkemuskel, nu får forebyggende antibiotika.
    Men det er ikke standard at give antibiotika til kvinder med grad 2-bristning eller fødselsklip, som det nu er blevet på Herlev Hospital.
    I Storbritannien har forskere...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Færre danskere cykler: "Det er bekymrende"

    Færre danskere cykler: "Det er bekymrende"
    Apr 28 2026
    Danskerne cykler mindre i hverdagen end tidligere. Det viser undersøgelsen Danmark i Bevægelse, hvor forskere fra Syddansk Universitet har kortlagt transportvaner blandt over 140.000 unge og voksne.
    Siden 2020 er andelen, der cykler til arbejde eller uddannelse mindst tre gange om ugen, faldet fra 28 til 26 procent.
    Især blandt unge er udviklingen markant. Andelen af cyklister er faldet fra 38 til 32 procent blandt de 15-19-årige og fra 38 til 34 procent blandt de 20-29-årige.

    Også studerende cykler mindre end før. Det er problematisk, fordi transportvaner ofte grundlægges i de unge år.
    "Cyklen har tidligere været rygraden i de unges mobilitet. Når færre vælger den, kan det få konsekvenser for deres bevægelsesvaner senere i livet. Det er bekymrende for folkesundheden," forklarer projektleder Jens Høyer-Kruse i en pressemeddelelse.
    Udviklingen ses i hele landet, men især uden for de store byer er der sket et tydeligt fald.
    Samtidig peger tallene på, at det ikke er længere afstande, der får folk til at droppe cyklen. Tværtimod har flere faktisk kortere til arbejde eller studie end tidligere.
    En mulig forklaring på udviklingen er, at andre transportformer vinder frem i hverdagen. Elcykler bliver for eksempel stadig mere populære, især på de lidt længere ture. Men de opvejer ikke det samlede fald i cykling.
    Forskerne bag undersøgelsen peger derfor på, at der kan være behov for nye løsninger, hvis cyklen igen skal være et attraktivt valg - især for unge og pendlere.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Fossil i Sydafrika er ældste bevis på, at pattedyrenes forfædre lagde æg

    Fossil i Sydafrika er ældste bevis på, at pattedyrenes forfædre lagde æg
    Apr 28 2026
    For mellem 280 og 200 millioner år siden opstod en gruppe dyr, som senere skulle give ophav til pattedyrene blandt andet mennesket.
    Det var therapsiderne, som første gang blev beskrevet for mere end 150 år siden på baggrund af fossiler fundet i Sydafrika. Siden da er der gjort adskillige nye fund.
    James Kitching, som var én af det 20. århundredes fremragende sydafrikanske fossiljægere, udgravede titusindvis af therapsider fra den tørre Karoo-regions klippeformationer. Han fandt også forstenede dinosauræg, men hverken han eller andre palæontologer efter ham fandt nogensinde æg fra therapsider.
    Alligevel må de have eksisteret, for en del nulevende pattedyr (for eksempel næbdyret og myrepindsvinet) lægger æg.
    Levendefødende eller æglæggende?
    Med tiden begyndte James Kitching dog at tvivle: Måske lagde therapsiderne slet ikke æg? Måske var de, ligesom størstedelen af deres pattedyrsefterkommere, allerede 'vivipar', altså levendefødende.
    Vi er forskere, der studerer uddøde dyr og de miljøer, de levede i for millioner af år siden, for at forstå livets udvikling.
    I en ny videnskabelig artikel beskriver vi for første gang et fossiliseret æg med et bevaret embryo (foster) af en 250 millioner år gammel forfader til pattedyrene.
    Fundet afgør endegyldigt, at therapsider rent faktisk var æglæggende (ovipare). Samtidig giver opdagelsen ny indsigt i denne dyregruppes formeringsbiologi og overlevelsesstrategier.
    Et 20 år gammelt mysterium
    Det fossile æg med embryo, som vi har undersøgt, blev fundet af palæontologen John Nyaphuli fra Bloemfontein i 2008. Fundet skete i nærheden af Oviston i Eastern Cape-provinsen i Sydafrika, og siden har det været opbevaret på Nationalmuseet i Bloemfontein.
    Vi vidste, at fossilet tilhørte arten Lystrosaurus, som levede for mellem 252 og 250 millioner år siden, men vi vidste ikke, om arten lagde æg. Det voksne dyr har lignet en lille gris med nøgen hud, et skildpaddeagtigt næb og to nedadpegende stødtænder.
    At det tog hele 20 år at påvise, at embryoet havde ligget i et æg, skyldes, at fossilet ikke bevarer nogen æggeskal. Kun et sammenkrøllet embryo er synligt.
    Hvis der oprindeligt var en skal, har den sandsynligvis været læderagtig – eller også er den opløst med tiden. Kun de mest avancerede dinosaurer lagde æg med hård skal.
    Så hvordan kunne vi fastslå, om det lille dyr oprindeligt havde udviklet sig inde i et æg?

    Avanceret røntgen gav svaret
    Svaret fandt vi ved hjælp af avanceret teknologi på European Synchrotron Radiation Facility i Grenoble i Frankrig.
    Her anvendte vi en ekstremt kraftig røntgenkilde til at undersøge embryoets knoglers indre struktur. Under denne detaljerede billeddannelse afslørede fossilet sine hidtil skjulte hemmeligheder og, helt afgørende, det præcise udviklingsstadie.
    Vi opdagede, at de nederste dele af næbbet ikke var fuldstændigt sammenvoksede. Dette udviklingstræk kendes i dag kun fra nulevende skildpadder og fugle, hvor kæbeknoglerne smelter sammen længe før klækning, så næbbet er stærkt nok til, at ungen kan gribe og knuse sin føde.
    Det betød, at vores sammenkrøllede Lystrosaurus-embryo var dødt 'in ovo' (altså inde i ægget) tæt omsluttet af en blød, læderagtig æggeskal. Det var netop den type bevis, palæontologer i årtier har ledt efter.
    Takket være den synkrotronbaserede undersøgelse af underkæben kunne vi således endelig fastslå, at embryoet faktisk tilhørte en Lystrosaurus-unge, som aldrig nåede at klække.
    En berømt overlever
    Hvad fortæller dette fund os om Lystrosaurus' overlevelsesstrategi?
    Lystrosaurus er en planteædende therapsid, berømt for at have overlevet den enorme masseuddøen for omkring 252 millioner år siden, hvor omkring 90 procent af alt liv på Jorden forsvandt.
    Livet var tæt på at ophøre helt, hvilket gør denne hændelse til den næstvigtigste i livets historie, kun overgået af selve livets opståen.
    Hvordan Lystrosaurus formåede at overleve, er stadig et fascinerende mysterium, men ægget giver et muligt fingerpeg:
    Det fossil, vi beskriver, viser, at dyret l...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Ægteskab kobles til lavere forekomst af kræft i nyt studie af 4 millioner tilfælde

    Ægteskab kobles til lavere forekomst af kræft i nyt studie af 4 millioner tilfælde
    Apr 28 2026
    Voksne, der aldrig har været gift, har en betydeligt større forekomst af kræft end dem, der har været gift.
    Det viser en ny, stor undersøgelse baseret på fire millioner amerikanske kræfttilfælde, og som er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Research Communications, skriver University of Miami Miller School of Medicine i en pressemeddelelse.
    Den øgede risiko dækker næsten alle større kræfttyper og er særligt udtalt for forebyggelige kræftformer. Men det betyder ikke, at man kan forebygge at få kræft alene ved at gifte sig, eller at man behøver at være gift for at forebygge kræft.
    "Det betyder, at hvis du ikke er gift, bør du være ekstra opmærksom på kræftrisikofaktorer, få foretaget de nødvendige screeninger og holde dig opdateret om sundhedspleje," lyder det fra forsker og medforfatter til undersøgelsen Frank Penedo i pressemeddelelsen.
    Ægteskab er allerede forbundet med tidligere kræftdiagnose og bedre overlevelse, viser tidligere forskning. Samtidig viser forskningen også, at gifte personer ofte har stærkere støttesystemer, større økonomisk stabilitet og er mere tilbøjelige til at overholde kræftbehandlingerne.
    Men forskningen har ofte fokuseret på ægteskabets påvirkning efter en kræftdiagnose, og ikke så meget på, hvordan civiltilstanden påvirker muligheden for at udvikle kræft.
    Så for at blive klogere på det, analyserede forskerne et stort datasæt, der dækkede 12 amerikanske stater og omfattede mere end 4 millioner kræfttilfælde ud fra en befolkningsgruppe på mere end 100 millioner mennesker, indsamlet mellem 2015 og 2022.
    De undersøgte tilfælde af ondartede kræftformer diagnostiseret hos folk i alderen 30 år og opefter og sammenlignede forekomsten af forskellige kræftformer efter civilstand, men også opdelt efter køn og etnicitet.
    Her nåede forskerne så frem til resultatet, at voksne, der aldrig havde giftet sig, havde betydeligt højere forekomst af kræft sammenlignet med dem, der var eller havde været gift.
    Mænd, der aldrig havde giftet sig, havde omkring 70 procent større risiko for at udvikle kræft i forhold til mænd, der enten var eller havde været gift. Hos kvinderne var det tal 85 procent. Fundene i studiet støtter derimod ikke den klassiske antagelse om, at mænd får større helbredsfordele af ægteskab end kvinder.
    Sorte mænd, der aldrig havde giftet sig, havde den højeste samlede kræftrate, mens gifte sorte mænd havde lavere kræftrate end gifte hvide mænd.
    Undersøgelsen har dog en række vigtige begrænsninger. For personer, der ryger mindre, drikker mindre, passer bedre på sig selv og er mere sociale, kan også være mere tilbøjelige til at blive gift, fremgår det af pressemeddelelsen.
    Show More Show Less
    3 mins
  • Puslespil: Kan vi frelse skønhederne?

    Puslespil: Kan vi frelse skønhederne?
    Apr 28 2026
    Her kan du udfordre hjernen og slippe nysgerrigheden løs med ugens puslespil, der langsomt afslører et udvalgt billede fra Videnskab.dk's arkiv.
    Mens du lægger brikkerne, vokser motivet frem foran dig. Når det sidste stykke falder på plads, venter en belønning.
    Du får nemlig adgang til at dykke ned i historien bag billedet og læse om den forskning eller det finurlige fænomen, som gemmer sig bag motivet. God fornøjelse!
    Andre lærerige spil på Videnskab.dk
    Vidste du, at forskning tyder på, at hjernevridende spil kan hjælpe med at holde dig skarp i øverste etage?
    Så hvis du manglede en god undskyldning for at dyste videre i nogle kloge spil, er den hermed serveret!
    På Videnskab.dk udgiver vi et nyt puslespil hver tirsdag – du finder alle vores puslespil samlet på denne side.
    Hver fredag byder vi også på en weekendquiz, så der er rig mulighed for at dyrke hyggelig hjernegymnastik og teste din paratviden(skab)! Find quizzen her.
    Og så kan du hver dag prøve kræfter med 'Wørdle': Et enkelt ordspil, hvor du har seks forsøg til at gætte dagens ord. På Videnskab.dk er vi stolte nørder, og derfor har vi snævret konceptet lidt ind og måske gjort det en smule sværere. Vores udgave af spillet – 'Nørdle' – indeholder nemlig udelukkende danske ord og udtryk, som har med videnskab at gøre. Find spillet her.
    Show More Show Less
    1 min
  • Unge i dette land drikker mindre efter ny lov: Nu kan de måle gevinsten

    Unge i dette land drikker mindre efter ny lov: Nu kan de måle gevinsten
    Apr 28 2026
    Bajere, bællevin og Bacardi.
    Danske unge drikker meget. Og de begynder tidligt. Ja, faktisk har de Europa-rekorden i druk.
    Men kampdrikkeriet i de unge år kommer også med en pris.
    I Spanien har det siden 2019 været ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år. Og i et nyt studie har forskere nu set nærmere på, hvad den skærpede alkoholgrænse har betydet for de 14- til 17-årige spaniere.
    Ifølge en dansk forsker er resultaterne iøjnefaldende.
    Blandt de unge er alkoholindtaget faldet med op til 17 procent.
    De præsterer fire procent bedre i skolen baseret på PISA-test.
    Og de tager 10 procent mindre medicin mod angst.
    "Det står rigtig stærkt"
    Det er stærke tal, mener professor Janne Tolstrup, som har læst studiet for Videnskab.dk.
    Da alkoholgrænsen blev sat til 18 år i 2019, var det afslutningen på en næsten 20 år lang dominoeffekt, hvor region efter region strammede alkoholpolitikken.
    Spanien er derfor et godt laboratorium, hvis man vil studere de unges alkoholforbrug.
    "Forskerne har kunnet følge et naturligt eksperiment, hvor de har kunnet se effekterne fra region til region, når den strammere alkoholpolitik er indført," siger Janne Tolstrup, der forsker i unges alkoholforbrug ved Statens Institut for Folkesundhed.
    Hver gang en ny region hævede aldersgrænsen, fandt forskerne i studiet det samme mønster: De klarede sig bedre i skolen, drak mindre og tog mindre angstmedicin.
    Fordi forskerne har kunne følge udviklingen, mens den stod på, har de lettere kunne isolere nye alkoholgrænser som årsagen til de mange positive effekter.
    Det har de gjort ved at udspørge 255.000 studerende fra alle afkroge i landet fra 2004 til 2021.
    "Det (studiets resultat, red.) står rigtig stærkt," siger Janne Tolstrup, der mener, at forskningen styrker argumentet for at hæve aldersgrænsen herhjemme.
    Markant fald i angstmedicin
    Det mest opsigtsvækkende ved studiet er ifølge Janne Tolstrup det markante fald i angstmedicin blandt de unge.
    "Det er faktisk ret overraskende," siger hun.
    Selv med sit indgående kendskab til forskningen kender hun ikke til andre studier, der finder samme mærkbare effekt mellem hævet aldersgrænse på køb af alkohol og faldende brug af angstmedicin.
    Men koblingen giver god mening, mener professoren.
    "Når man tænker over det, er det ikke så underligt. Vi ved, at mange angstsymptomer er forbundet med alkohol," siger Janne Tolstrup.
    Forbedringen i PISA-testen på fire procent kommer til gengæld ikke bag på den danske druk-forsker.
    Det er tråd med tidligere forskning, at alkohol med tømmermænd og koncentrationsbesvær kan svække de unges præstationer i skolen og forberedelse.
    Janne Tolstrup understreger dog, at fire procent er et gennemsnit. For dem, der drikker mere end gennemsnittet, kan gevinsten ved at holde sig appelsinfri være endnu større, siger hun.
    Størstedelen af de spanske unge har nemlig ikke et højt alkoholforbrug sammenlignet med os danskere. Derfor vil de præstere normalt i PISA-testen, forklarer Janne Tolstrup:
    Det er de få elever med et højt indtag af alkohol, der skaber ændringen i testen. Derfor har alkoholen en væsentlig effekt.
    Kan have endnu større effekt i Danmark
    Læren fra studiet kan politikerne på Christiansborg godt skrive sig bag øret, mener Janne Tolstrup.
    Der vil nemlig være god mulighed for at se en lignende forbedring i skolepræstationer og mental trivsel, hvis man kan få danske unge til at skrue ned for fadøl og Gajol shots, mener hun.
    Selv om der er kulturelle forskelle mellem spaniere og danskere, er de ikke så store, at de vil pille ved effekten af at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, som er påvist i det nye studie.
    "I Danmark har unge et meget større alkoholforbrug end i Sydeuropa. Derfor vil jeg tro, at man vil kunne se en større effekt ved at have aldersgrænsen," siger Janne Tolstrup.
    Janne Tolstrup henviser blandt andet til sin egen forskning, hvor hun finder, at et højt alkoholforbrug svækker danske gymnasieelevers præstation i skolen.
    Derudover peger hun på en europæisk undersøgelse, der f...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Hvorfor er alting sjovere, når vi ikke må grine?

    Hvorfor er alting sjovere, når vi ikke må grine?
    Apr 27 2026
    Jeg tror aldrig, jeg har grinet så meget som under en gudstjeneste, hvor et eller andet komisk fangede min blik. Min veninde så det også, og da hun først begyndte at fnise, var der ingen vej tilbage.
    De fleste af os kender det nok. En højtidelig stemning. Fuldstændig stilhed. En lille visuel detalje, der i enhver anden sammenhæng kun ville være en lille smule spøjs.
    Jeg har efterfølgende prøvet at forklare, hvad der var så morsomt, men det er umuligt. Det var nok en af de situationer, hvor "man skulle have været der".
    Hvad var det ved kombinationen af situationen og den fælles latter, der gjorde det så sjovt?
    Jo mere vi forsøger at undertrykke latteren, desto sværere bliver det at styre den
    Men jo mere vi forsøger at undertrykke latteren, desto sværere bliver det at styre den, og når en anden person også opdager det, er det næsten umuligt at holde masken.
    Denne slags latter, der opstår, fordi man ikke må grine, dukker ikke kun op i kirker. Den dukker op i alle situationer, hvor stilhed, alvor og selvkontrol er strengt påkrævet, og hvor spontan latter er malplaceret.
    I stedet for at være et tegn på dårlig opførsel eller manglende følelsesmæssig modenhed fortæller det os faktisk noget om, hvordan hjernen reagerer under pres. Og videnskaben bag er overraskende kompleks.
    I meget formelle situationer, kirker, retssale, begravelser, arbejder hjernen i en tilstand af aktiv hæmning. Det betyder, at den bevidst forsøger at dæmpe visse aktiviteter.
    Svært at stoppe latteren bevidst
    Når først latteren slipper fri, tager kredsløb i hjernestammen, som er den nederste del af hjernen, der forbinder den med rygmarven, over og koordinerer ansigtsmimik, vejrtrækning og stemme.
    Det gør det svært at stoppe latter bevidst. Normalt holder vores præfrontale cortex denne reaktion i kort snor og dæmper latteren, når den ikke er passende.
    Når denne kontrol svækkes på grund af øget spænding eller sociale signaler fra andre opstår latteren som en automatisk, reflekslignende adfærd. Det er ikke længere et bevidst valg.
    Med andre ord: Trangen til at grine og forsøget på at lade være kommer fra forskellige dele af hjernen. De ligger nærmest i kamp med hinanden.
    Følelserne reagerer hurtigt og automatisk
    Når noget uventet eller mærkeligt fanger dit blik, reagerer dine følelser hurtigt og automatisk. Det er krævende og anstrengende at forsøge at kontrollere reaktionen.
    Det kræver en masse energi og mislykkes let, især når vi skal styre os i længere tid.
    Jo hårdere vi prøver at styre os, desto mere holder vi fast i det, der udløste latteren. Forsøget på at undertrykke latteren får den ikke til at forsvinde, men gentager og forlænger den faktisk.
    Latter er ikke kun en reaktion på noget humoristisk. Set fra et neurologisk perspektiv fungerer den også som en regulerende refleks, en måde at slippe følelsesmæssig og fysisk spænding på.
    I stive, formelle miljøer har nervesystemet få udløbsmuligheder. Vi kan ikke bevæge os, ikke sige noget, knap nok skifte stilling eller vise, at vi er anspændte.
    Samtidig bliver vores autonome nervesystem aktiveret en smule. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver mere overfladisk, og muskelspændingen øges.
    Denne kombination sænker tærsklen for følelsesmæssig frigivelse. Kroppen bliver klar til at 'give slip'.
    Når latteren først kommer snigende, aktiverer den automatiske motoriske baner i hjernestammen, som du ikke let kan afbryde. Derfor føles det ofte fysisk umuligt at stoppe latter, når den først er udløst.
    Det er ikke længere os, der vælger at grine. Systemet har overtaget, og vi er magtesløse.
    Det smitter!
    For mange af os er det ikke selve det oprindelige øjeblik, der får det hele til at gå over gevind. Det er øjeblikket, hvor en anden også opdager det.
    Her kommer social neurobiologi ind i billedet. Mennesker er ekstremt følsomme over for subtile sociale signaler: anspændte ansigter, ændringer i vejrtrækning, tilbageholdte smil.
    Vi opfanger disse signaler lynhurtigt via netværk, der blandt andet involverer den superiore temporale ...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Nyt studie er en "vigtig forbedring" af, hvordan man forudsiger klimaforandringer

    Nyt studie er en "vigtig forbedring" af, hvordan man forudsiger klimaforandringer
    Apr 27 2026
    Store rapporter som for eksempel FN's klimapanels IPCC-rapporter sammenfatter resultater fra mange klimamodeller, der viser, hvor meget varmere det bliver, og hvilke følger det får.
    Her tager man ofte et gennemsnit baseret på mange forskellige klimamodeller. Men bag dette gennemsnit gemmer der sig store variationer.
    Individuelle simuleringer kan vise større ændringer ved en opvarmning på to grader, end når man ser på gennemsnittet for en verden ved en opvarmning på tre eller fire grader, viser det nye studie.
    Selvom den globale opvarmning ikke overstiger to grader, kan det altså resultere i mere alvorlige konsekvenser end forventet. Det viser et nyt studie, offentliggjort i Nature.
    "Pointen i studiet er, at vi ikke kun kan se på gennemsnittet. Ved 2 graders opvarmning kan vi stadig få et klima, der resulterer i ekstreme nedbørs- eller tørkeforhold, som kan have meget stor betydning," siger Jana Sillmann fra CICERO Center for Klimaforskning i Oslo.
    Kan ikke udelukkes
    Jana Sillmann har sammen med kolleger i Tyskland og Schweiz undersøgt risikoen ved en moderat global opvarmning på 2 grader.
    De har brugt tilgængelige modeller fra et stort internationalt samarbejde (CMIP6) - de samme klimamodeller, som bliver anvendt i FN's klimarapporter - til at analysere tre potentielt alvorlige konsekvenser:
    Tørke i vigtige landbrugsområder (fødevaresikkerhed)
    Kraftig regn i tætbefolkede områder (oversvømmelser)
    Brandfarligt vejr i skovområder (skovbrand)
    "Hver model repræsenterer en rimelig eller plausibel udvikling af klimaet i fremtiden," påpeger hun.
    1) Fødevaresikkerhed: To grader kan være meget værre end fire
    Studiet viser, at der er et spænd mellem, hvad de forskellige klimamodeller siger om farerne ved to graders opvarmning.
    Først fødevaresikkerheden: Forskerne undersøgte hyppigheden af tørke i områder, der er vigtige for verdens fødevareproduktion. Det er regioner, hvor der dyrkes store mængder korn, soja, ris eller majs.
    Modelgennemsnittet viser, at tørke vil forekomme op til 10 procent oftere, hvis opvarmningen når 2 grader, sammenlignet med førindustriel tid.
    Hvis opvarmningen bliver 3 eller 4 grader, vil tørke ifølge studiet forekomme omkring 15 procent oftere.
    Men modellerne er ikke helt enige. I værste fald kan stigningen blive på 20, 30 eller 50 procent i en verden, der er blevet 2 grader varmere, ifølge enkelte modeller.
    "Det er meget højere end gennemsnittet for 4 grader," siger Jana Sillmann.
    Alternativt kan stigningen også blive lavere end gennemsnittet tilsiger og kun være på et par procent. Men vi kan ikke være sikre på, at de modelresultater, der viser de værste udfald, er forkerte, selvom de er mindre sandsynlige.
    2) Oversvømmelser: Både de bedste og de værste fremskrivninger skal huskes
    Når det gælder oversvømmelser, så forskerne på den beregnede maksimale nedbør over fem dage i tætbefolkede områder.
    Klimamodellernes gennemsnit viser, at 2 graders opvarmning vil give en ændring på 8 procent, men et par af klimamodellerne viser, at stigningen kan blive så stor som 14 procent.
    "Det er, hvad vi ville have forventet ved 3 grader."
    Hvis de værste fremskrivninger får ret, vil der komme mere intens regn i tætbefolkede områder, blandt andet i Indien, dele af Europa og Østasien.
    Modeller i den anden ende af skalaen viser, at regnmængderne kun vil stige lidt - omkring 4 procent - i de samme områder.
    "Hvis vi skal vurdere risikoen, er vi nødt til at have al informationerne, både om de værste og de bedste udfald," siger Jana Sillmann.
    3) Skovbrande: Vi kan ikke nøjes med at se på gennemsnittet
    Når det gælder brandfarligt vejr i skovområder, er der også store forskelle. Værste-fald-modellen viser en stigning, der er fire gange så stor som bedste-fald-estimatet ved to graders opvarmning.
    De værste estimater ligger højere end gennemsnittet for en verden, der er 3 grader varmere.
    Forskerne ser de største ændringer i regnskovsområder samt i Nordamerika og i det nordlige Europa og Asien.
    "For at vurdere risikoen er vi nødt til at se ...
    Show More Show Less
    7 mins