Episodes

  • Rekordgammelt: Astronomer opdager mystisk signal fra fortiden

    Rekordgammelt: Astronomer opdager mystisk signal fra fortiden
    Oct 12 2026
    I en fjern fortid – før Jorden og Solen blev skabt – blev et mystisk glimt af energi sendt ud i universet.
    Igennem milliarder og atter milliarder af år har signalet rejst gennem universet, og nu er det blevet opsnappet af en gruppe forskere.
    I et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science beskriver forskerne deres opdagelse, som de mener slår rekorden som det hidtil ældste af sin art.
    Der er tale om meget kraftige og helt kortvarige udbrud af radiobølger – kendt som korte radioglimt eller på engelsk Fast Radio Bursts (FRB) – som kommer rejsende hertil fra fjerne galakser.
    Forskere har kendt til korte radioglimt siden 2007, men de mangler fortsat at få endeligt fastslået, hvad der giver anledning til det gådefulde fænomen.
    "Det interessante ved hurtige radioglimt er, at vi ikke ved, hvad der skaber dem. Vi har teorier om, hvilke objekter der udsender dem, men vi har ikke noget afgørende bevis," siger Manisha Caleb fra University of Sydney, som er hovedforfatter på det nye studie i en pressemeddelelse fra det amerikanske rumfartsagentur NASA.
    Det nyopdagede korte radioglimt har fået navnet FRB 20240304B. Det nye studie indikerer, at der er tale om det hidtil ældste korte radioglimt, som endnu er opdaget.
    Det blev tilsyneladende skabt cirka 3 milliarder år efter Big Bang, og siden dengang har signalet rejst gennem rummet gennem milliarder af år eller gennem "cirka 80 procent af universets historie", skriver forskerne i studiet.
    Dermed stammer det fra yderst fjerne egne af universet – formentlig er radioglimtets hjemstavn mere end dobbelt så langt væk som den hidtidige rekord, skriver mediet The Guardian.
    Forskerne opdagede radioglimtet med MeerKAT-radioteleskopet i Sydafrika og identificerede derefter den galakse, det kom fra, ved hjælp af NASA's berømte rumteleskop James Webb.
    Gennem tiden har en række forskere forsøgt at forklare, hvad der kan producere de mystiske udbrud af radiobølger. Der har tidligere været enkelte spekulationer om, at aliens kan være på spil, men i dag lyder en af de førende teorier, at de potentielt kan blive skabt af en særlig slags stjerne – en såkaldt magnetar.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Lugter dit våde vasketøj? Derfor sker det, og sådan får du bugt med lugten De skjulte organismer i vandet En del tøj lugter værre end andet Gode råd: Sådan redder du dit lugtende vasketøj

    Lugter dit våde vasketøj? Derfor sker det, og sådan får du bugt med lugten De skjulte organismer i vandet En del tøj lugter værre end andet Gode råd: Sådan redder du dit lugtende vasketøj
    Oct 12 2026
    Du glemmer at tømme vaskemaskinen en aften, så det våde tøj får lov at ligge natten over. Næste morgen lugter tøjet værre, end før du vaskede det.
    De fleste af os kender lugten af en "våd karklud". Når først lugten har sat sig i tøjet, kan den være svær at slippe af med.
    Så hvad er det egentlig, der foregår, og hvordan løser man problemet?
    Svarene skal findes både i biologien og i tekstilvidenskaben, som også kan forklare, hvorfor nogle tekstiler bliver hårdere ramt end andre.
    Fugtigt stof ved stuetemperatur er tæt på at være et ideelt levested for mikroorganismer. Her er varme, fugt og rigeligt med føde i form af hudceller, talg (hudfedt) og rester af sved, som kan overleve en almindelig vask.
    Den bakterie, der især er ansvarlig for lugten af "våd klud", hedder Moraxella osloensis. Et japansk studie fra 2021 sporede lugten til et stof, som bakterien producerer.
    Studiet viste også, at arten er usædvanligt god til at tåle både udtørring og ultraviolet stråling – endnu et bevis på, at bakterier faktisk kan overleve en vask og begynde at trives i vådt vasketøj, der ikke hurtigt bliver hængt til tørre.
    Og det er ikke kun tøjet, der huser mikroorganismer. Et studie fra 2025 viste, at vaskemaskiner i private hjem selv huser vedvarende mikrobielle biofilm, det vil sige kolonier af mikroorganismer, som vaskemiddel alene har svært ved at fjerne, især omkring lågens gummilister og i sæbeskufferne på frontbetjente maskiner.
    Hvis vasketøjet ligger vådt længe nok eller tørrer for langsomt i et dårligt ventileret rum, kan svampe slutte sig til bakterierne. Skimmel og mug producerer deres egne flygtige forbindelser, blandt andet geosmin, som er det molekyle, der står bag den 'jordagtige' lugt af regnvåd jord.
    Menneskets næse er ekstremt følsom over for stoffet og kan registrere det ved koncentrationer på blot nogle få hundrede dele per billion.
    Bomuld er hydrofilt – altså 'vand-elskende'. Det binder let vand, hvilket efterlader færre steder, hvor fedtede rester fra sved kan sætte sig inde i stoffet.
    Polyester er derimod hydrofobt, hvilket vil sige, at det afviser vand. Desværre er materialet samtidig lipofilt, hvilket betyder, at det let optager fedtholdige forbindelser fra sved og talg – netop de stoffer, som lugtdannende bakterier lever af.
    Denne egenskab er et problem, når det gælder om at holde på lugt. Et nyere canadisk studie modellerede, hvordan lugtstoffer bevæger sig fra sved og ind i fibre, og bekræftede, at polyester tilbageholder væsentligt flere af dem end bomuld eller viskose.
    Forskning i fugtafvisende tekstiler har vist, at bakterier trives særligt godt, når fedtstoffer bliver fanget i polyesterstoffet.
    Jo mere hydrofobt stoffet er, desto større er sandsynligheden for, at det holder på lugte. Det er forklaringen på, at polyester og nylon konsekvent kommer til at lugte mere end bomuld og uld.
    Det er også derfor, at så meget sportstøj og athleisure-tøj, som er afhængigt af syntetiske fibre for at transportere fugt væk, har en tendens til at udvikle en genstridig, permanent dårlig lugt, der overlever gentagne vaske.
    Hvis du ved et uheld ender med en vask, der lugter, er den eneste løsning at vaske tøjet igen – helst ved så høj en temperatur som muligt.
    Inden vasken kan du overveje at lægge tøjet i blød i en koncentreret opløsning af husholdningseddike, da eddike er et godt antimikrobielt middel (og ikke skader tøjet, red.).
    Forebyggelse er bedre end behandling: Tag vasketøjet ud af vaskemaskinen og over til tørretumbleren eller tørresnoren inden for cirka 30–60 minutter. Sørg for, at alt bliver helt tørt så hurtigt som muligt og med god luftcirkulation. Det vil standse væksten af bakterier og svampe, fordi tørringen fjerner de ideelle betingelser, som mikroorganismerne har brug for for at trives.
    Giv vasken et ekstra boost: Du kan tilsætte vaskeforstærkere, der indeholder iltbaseret blegemiddel og forskellige enzymer – proteiner, der er målrettet forskellige typer pletter – for at give vasketøjet en ekstra grundig rengøring og...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Skandale i populær fotokonkurrence: Vinder diskvalificeret for brug af AI Ny vinder: En nysgerrig rundorm En meget ung vandmand Dobbelt op på celle-deling

    Skandale i populær fotokonkurrence: Vinder diskvalificeret for brug af AI Ny vinder: En nysgerrig rundorm En meget ung vandmand Dobbelt op på celle-deling
    Oct 12 2026
    For tre uger siden blev den optiske ingeniør Ning Xu udrådt som årets store vinder af den prestigefulde konkurrence Nikon Small World in Motion, som hvert år kårer de flotteste videoer fanget gennem et mikroskop.
    Ning Xu fra National University of Singapore havde indsendt et flot og farverig video, der angiveligt viste fimrehårene hos et barn med primær ciliedyskinesi – en sjælden luftvejssygdom, hvor fimrehårene, der beklæder luftvejene, næsen, bihulerne og mellemøret, ikke fungerer korrekt.
    Men på grund af brugen af AI i videoen har Nikon nu valgt at diskvalificere Ning Xus video, der dermed ikke længere står som vinder af konkurrencen, skriver Nikon i en pressemeddelelse.
    Du kan se den nu tidligere vindervideo her:
    Diskvalifikationen sker efter en ny gennemgang af videoen, fremgår det af Nikons pressemeddelelse, hvori de skriver:
    "Efter en grundig fornyet gennemgang af videoen og det tilhørende materiale samt drøftelser med medlemmer af vores dommerpanel har Nikon konkluderet, at vinderbidraget ikke overholdt konkurrencens regler for generativ AI. Nikon har justeret placeringerne i konkurrencen i overensstemmelse med denne beslutning."
    I ugerne op til diskvalifikationen voksede kritikken af Ning Xus video. Mange satte spørgsmålstegn ved, om videoen var ægte, og krævede en forklaring fra Nikon.
    Forskere påpegede blandt andet, at cellens organeller – såsom cellekerner og mitokondrier (cellens 'kraftværk', red.) – forsvandt og dukkede op igen tilsyneladende tilfældigt.
    Det blev opfattet som et tegn på, at der er brugt AI til at skabe eller ændre billederne. Og det er et brud på konkurrencens reglement.
    Ning Xu hævdede, at brugen af AI holdt sig inden for konkurrencens regler, skriver The New York Times, hvilket Nikon altså nu afviser.
    Den nye førsteplads er derfor tilfaldet den forhenværende andenplads, inden Ning Xu blev diskvalificeret.
    Videoen, der er indsendt af Nguyen Nam Nhat, viser en rundorm (nematoder) og en encellet Dileptus, der udforsker deres mikroskopiske verden.
    Videoen viser en vandmandelarve, der svæver i vanddråber.
    Den nye andenplads er den nu tidligere tredjeplads, indsendt af Benedikt Pleyer.
    Videoen viser en vandmand i larve-stadiet, der svæver i vanddråber.
    Andrew Moore, der fik fjerdepladsen, er også rykket op i en top tre som følge af skandalen.
    Hans video, der netop er rykket op på tredjepladsen, viser en synkroniseret celledeling i naboceller.
    Men intet er som sagt så dårligt, at det ikke er godt for noget.
    Derfor har begivenheden også medført, at Nikon Small World og Nikon Small World in Motion nu genbesøger deres regler og evaluerer procedurerne for de fremtidige fotokonkurrencer, skriver Nikon i pressemeddelelsen.
    Show More Show Less
    3 mins
  • Kan du skabe Danmarks sjoveste science-meme? Så kan du vinde 5.000 kroner!

    Kan du skabe Danmarks sjoveste science-meme? Så kan du vinde 5.000 kroner!
    Oct 12 2026
    Naturvidenskab kan være kompliceret, interessant og naturligvis ekstremt vigtigt. Men det er nok de færreste, der vil give det prædikatet 'sjovt'.
    Hvad der til gengæld er sjovt, er memes, så hvorfor ikke kombinere de to?
    Det er lige præcis, hvad organisationen 'The Young Academy of Technology, Science and Innovation' (YATSI) gør med konkurrencen: Danmarks Bedste Science Meme.

    Her kan du vinde op til 5.000 kroner, og det er uanset, om du er forsker, gymnasieelev, fitnessinstruktør eller bare har et uudnyttet talent for meme-skabelse, som du indtil nu kun har brugt på at sende Doge- og Svampebob-memes til dine venner.
    Konkurrencen er nemlig åben for alle, og du er også velkommen til at slå dig sammen med en ven.
    Det vigtigste er bare, at det man deler er sjovt og originalt. Og så skal dit billede, gif eller rigtig video selvfølgelig have et twist af videnskab.

    Du kan indsende lige så mange memes, som du vil, indtil den 11. november 2026, og præmierne er følgende:
    1. Præmien: 5.000 kr.
    2. Præmien: 3.000 kr.
    3. Præmien: 1.000 kr.
    Læs mere om krav til formater, og indsend dine memes på YATSI's hjemmeside.
    Har du brug for inspiration eller bare et godt grin, så tjek YATSI's Instagram-profil, der er fuld af videnskabelige memes.
    Show More Show Less
    2 mins
  • 3-årig stemplet som psykopat: Sådan fik børn diagnoser før i tiden Børn blev indlagt med voldsomme voksne Et nyt børnesyn dukker op Psykopati eksisterer ikke som diagnose nu Vi er blevet klogere

    3-årig stemplet som psykopat: Sådan fik børn diagnoser før i tiden Børn blev indlagt med voldsomme voksne Et nyt børnesyn dukker op Psykopati eksisterer ikke som diagnose nu Vi er blevet klogere
    Oct 12 2026
    I maj 1943 bliver en dreng på tre år indlagt på Rigshospitalet.
    Han er 'vanskelig i hjemmet' og kan ikke enes med sine søskende, som han slår og bider.
    Og der er store raserianfald, hvis man prøver at irettesætte ham.
    Et par uger efter bliver diagnosen stillet: Han lider af psykopati.
    Eksemplet er langt fra enestående og stammer fra en ny historisk gennemgang af, hvordan danske børn tidligere flittigt har fået tildelt diagnosen psykopat.
    En betegnelse for en mental tilstand, der trækker tråde helt tilbage til 1800-tallet, men som først for alvor slår igennem i Danmark omkring 1911.
    "Dengang var det en ekstrem bred diagnose. Den gjaldt børn, der blev anset som 'moralsk defekte' ved eksempelvis at være ulydige, hæmmede, usikre og udadreagerende."
    Jesper Vaczy Kragh, der forsker i psykiatrihistorie på Syddansk Universitet, står bag den historiske gennemgang af psykopati hos børn herhjemme.
    "I dag ville mange af børnene formentlig slet ikke have fået en svær psykiatrisk diagnose."
    Det var den danske psykiater August Wimmer, der introducerede psykopatibegrebet i Danmark.
    Han var inspireret af den tyske psykiater Emil Kraepelin, der arbejdede med diagnosen i sin lærebog Physchiatrie fra 1896, som fik stor indflydelse i Danmark og Europa.
    De tyske teorier fik August Wimmer til at lave flere undersøgelser af det mentale helbred hos børn, der var anbragt på børnehjem herhjemme.

    I slutningen af 1920'erne viste hans analyse af adfærden hos knap 300 danske børnehjemsbørn, at over halvdelen af børnene havde såkaldte 'sjælelige mangler'.
    Mellem 13 og 17 procent af drengene og cirka 50 procent af pigerne led af psykopati, lød Wimmers konklusion.
    "I 1940'erne var psykopatibegrebet så udbredt, at man begyndte at indlægge børn sammen med voksne på hospitalerne," fortæller Jesper Vaczy Kragh.
    "Det betød, at børn kunne ligge side om side med stærkt udadreagerende voksne, der ofte var psykotiske."
    I 1950'erne begynder en anden psykiater at få gennemslagskraft i Danmark – den østrigske læge og psykiater Sigmund Freud.
    "Han introducerer psykoanalysen og får vores øjne op for betydningen af barndom og tidlig tilknytning mellem forældre og børn," siger Jesper Vaczy Kragh.
    Det bliver starten på en bevægelse mod et markant anderledes børnesyn.
    Psykiatrien ser ikke blot på børns adfærd, men på mulige årsager dertil i både miljø, opvækst og genetik, forklarer Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og unge-psykiatri på Aarhus Universitet.
    "Man begyndte at se på børn som ikke bare små voksne, men som mennesker på forskellige udviklingstrin, der alle har værdi i sig selv. Og se på barndommen som mere end udelukkende forberedelse til voksenlivet," siger han, der også er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
    Vi skal helt frem til 1980, før psykiatrien herhjemme stopper med at bruge psykopati som en officiel diagnose.
    "Og der findes stadig masser af populærvidenskab om psykopati og tests, man kan tage på nettet. Så idéen om, at folk er psykopater, hænger ved," siger Jesper Vaczy Kragh.
    I dag har vi andre betegnelser for den adfærd, der før kom under kategorien 'psykopati'.
    "Vi har noget, der kaldes adfærdsforstyrrelse eller 'conduct disorder' på engelsk. Det beskriver adfærd, der indeholder grove brud på samfundsnormerne. Eksempelvis meget voldsom og krænkende adfærd mod andre. Men vi kalder det ikke psykopati," forklarer Per Hove Thomsen.
    I det hele taget kan den historiske gennemgang bruges til at få øjnene op for, hvad diagnoser skal kunne, mener Per Hove Thomsen.
    "Psykopati ramte ikke plet i forhold til at beskrive en tilstand, lave en prognose for, hvordan tilstanden udvikler sig, og give en mulig behandling. Det blev et stempel og ikke noget brugbart."
    Heldigvis er vi blevet klogere siden dengang, mener begge forskere.
    "Der var også engang, hvor man troede, at kvinder, der udviste vrede, var syge, og man kaldte det 'hysteri' eller talte om 'neuroser'," påpeger Jesper Vaczy Kragh.
    "Homoseksualitet var en psykiatrisk diagnose frem til 1980. Men ...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Test dig selv: 10 myter og fakta om en af Danmarks mindste blodsugere 1. Der kommer flere og flere flåter 2. Man kan vaccinere sig mod flåter 3. Flåter kan hoppe og flyve 4. Det er bevist, at flåter oftest sidder på bregner 5. Et flåtbid kan gøre dig allergisk overfor kød 6. Flåter falder ned fra træerne 7. Bliver man bidt af en flåt, skal man 'skrue' den ud 8. De jager deres bytte, inklusive os mennesker 9. Flåter og tæger er det samme 10. Man bliver altid syg af flåtbid

    Test dig selv: 10 myter og fakta om en af Danmarks mindste blodsugere 1. Der kommer flere og flere flåter 2. Man kan vaccinere sig mod flåter 3. Flåter kan hoppe og flyve 4. Det er bevist, at flåter oftest sidder på bregner 5. Et flåtbid kan gøre dig allergisk overfor kød 6. Flåter falder ned fra træerne 7. Bliver man bidt af en flåt, skal man 'skrue' den ud 8. De jager deres bytte, inklusive os mennesker 9. Flåter og tæger er det samme 10. Man bliver altid syg af flåtbid
    Oct 11 2026
    Videnskab.dk har været på flåtjagt i Boserup skov sammen med postdoc ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Mette Frimodt Hansen, og Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.
    I fællesskab afliver og bekræfter de 10 myter og fakta om flåter, så du kan færdes roligt i den danske natur.
    Hvis du mener, påstanden er korrekt, tryk på den grønne knap. Mener du, den er forkert, tryk på den røde.

    Det er sandt.
    "Forholdene for flåterne er blevet bedre, så vi har sikkert fået flere af dem, men vi kan ikke være helt sikre," fortæller Mette Frimodt Hansen.
    Selvom der ikke er konkret bevis på, at der er flere flåter, er der flere faktorer, der gør, at vi med god grund kan sige, at der nok kommer flere og flere af dem.
    Eksempelvis har vi varmere temperaturer i Danmark, selv midt i efteråret, og vi har færre frostdøgn.
    Normalt gemmer flåten sig, når der er frost udenfor, men fordi vi har kortere perioder med frost, forlænger det også perioden, hvor flåterne er aktive.

    Det er forkert.
    Ofte forveksles TBE-vaccinen med en vaccination mod flåter.
    TBE er en sjælden sygdom herhjemme. Den er mest kendt for at blive overført ved flåtbid og for eksempelvis at give hjernebetændelse til de smittede.
    "Jeg oplever ofte, at folk siger, de er vaccineret mod flåter, men det er de ikke. Det kan de ikke være. De er nok nærmere vaccineret mod TBE-virussen, så de kan stadigvæk blive bidt af en flåt og få andre flåtbårne sygdomme som borreliose," siger Karen Angeliki Krogfelt.
    Hun tilføjer også, at man skal huske at få sine efterfølgende vaccinationer, hvis man fortsat skal være beskyttet mod TBE-virussen og bor i et af områderne, hvor der er vurderet risiko for at blive smittet via flåtbid.

    Det passer ikke.
    Har du før fundet en flåt bag øret eller i dit barns hår, har du måske en idé om, at flåten må være hoppet eller fløjet derop, men det er den ikke.
    Flåter har ikke vinger.
    "At flåter kan flyve eller hoppe, er noget, jeg tit hører. Det er en meget udbredt misforståelse," griner Mette Frimodt Hansen.

    Det er der ikke videnskabeligt belæg for.
    Selvom du måske har læst en artikel fra et havemagasin om, at du absolut skal undgå at plante bregner i din have, har det ingen bevist betydning for flåtbestanden.
    Troen på, at de har stor kærlighed til bregner, kommer måske fra, at de nogle gange opholder sig i højt græs, så de lettere kan bide sig fast på deres bytte.
    "Jeg har én gang set en flåt på en bregne, mens jeg har været ude og indfange flåter. Men jeg ser dem lige så meget i skovbunden," fortæller Mette Frimodt Hansen.

    Det er sandt.
    Flåter har kulhydratet alpha-gal i deres mave-tarm-kanal og spytkirtler. Når de bider dig, kan alpha-gal overføres til dig, og du kan danne antistoffer mod det.
    Kød fra eksempelvis køer, grise, hjorte og lam indeholder alle alpha-gal, og man kan derfor ende med at få en allergisk reaktion, hvis kroppen har dannet antistoffer mod alpha-gal, og man så eksempelvis spiser oksekød.
    "Det er nok ikke så meget et rygte mere, som det har været. Sidst man undersøgte antallet af danskere med kødallergi, var det omkring 3 procent af befolkningen, der havde det, så mon ikke det er steget siden," siger Karen Angeliki Krogfelt.
    "Om de alle har fået kødallergi efter et flåtbid, det kan vi ikke være sikre på."

    Det er en myte.
    Nu er vi lidt tilbage ved, om de kan flyve eller hoppe.
    En anden populær teori er nemlig, at de klatrer op i træerne og springer ud fra dem for at bide sig fast på os. Selvom det lyder markant sejere, end at du bare har været uheldig at samle en op på gåturen i skoven, er det ikke sandt.
    "Flåter bor i skovbunden og kravler ikke op i træerne. De kravler op i højt græs, men ikke højere end det. Så de falder ikke ned oppe fra trækronerne, men man slæber dem med sig," siger Mette Frimodt Hansen.

    Det er falskt.
    Du har måske hørt, at man altid skal sørge for at få hele flåten med ud, eller at du skal skrue den fra side til side, mens pi...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Giv dig selv en tredje hånd: Forskere udvikler robotlemmer til at tage på To arme godt, fire arme bedre?

    Giv dig selv en tredje hånd: Forskere udvikler robotlemmer til at tage på To arme godt, fire arme bedre?
    Oct 11 2026
    Hvor mange gange har du ikke haft brug for en ekstra hånd til at holde døren, mens du bar på noget, eller fumlet hjælpeløst med nøglerne til hoveddøren med armene fulde af indkøbsposer?
    Ville det ikke bare være praktisk, hvis du lige kunne give dig selv en ekstra hånd med?
    Det er et af målene med såkaldt 'human movement augmentation', som kan oversættes med forøgelse eller udvidelse af menneskelig bevægelse (ofte kaldet human augmentation eller kropslig forstærkning).
    Det er et nyt og voksende forskningsområde, der forsøger at udvide menneskets evner ud over kroppens naturlige begrænsninger.
    Inden for dette felt udvikler og undersøger forskere kunstige lemmer, som kan føjes til menneskekroppen.
    De kaldes 'supernumerary robotic limbs' eller SRL'er.
    Størstedelen af de nuværende SRL'er er på forsøgsstadiet, men i fremtiden kan robotlemmer, som bæres på kroppen, blive nyttige på en lang række områder. De kan få betydning inden for produktion, sundhedsvæsen, rumfart, musik, kunst, gaming og rehabilitering.
    I modsætning til proteser øger SRL'er menneskekroppens samlede kapacitet frem for at erstatte funktionerne i et manglende lem.
    Et eksempel fra Marvel-universet er Doctor Octopus, hvis mekaniske arme er en fiktiv udgave af denne type teknologi.
    I den virkelige verden har forskere skabt ekstra arme, der minder lidt om Doctor Octopus (men uden de skumle hensigter) samt ekstra ben og fingre.
    De ekstra lemmer ser ikke ud eller fungerer som rigtige menneskearme eller -ben.
    De består af kombinationer af stive materialer, motorer og aktuatorer – mekaniske anordninger, der skaber kraft. De kan bæres som en rygsæk eller et ur.
    Indtil videre bliver de typisk styret med en anden del af kroppen, oftest fødderne.
    Ved hjælp af pedaler eller sko med sensorer kan brugeren styre robotlemmets bevægelser med fødderne.
    Nyere forskning har også undersøgt, om musklerne omkring ørerne kan bruges til at styre robotlemmerne.
    Designerne undgår som regel at bruge arme og hænder til at styre robotlemmerne. Formålet er at få størst mulig ekstra kapacitet ud af de ekstra lemmer.
    Et almindeligt spørgsmål er, om robotlemmerne kan styres af hjernen. Det kan de endnu ikke, selvom forskere har undersøgt muligheden.
    Når hjernen sender elektriske signaler gennem nerverne for at styre musklerne, er det kun bestemte frekvenser i signalerne, der indeholder information om, hvordan musklerne skal bevæge sig. Det betyder, at nervesystemet i princippet har ekstra kapacitet, som ikke bliver brugt til at styre vores normale bevægelser.
    Forskere har forsøgt at undersøge, om denne ledige kapacitet kan udnyttes uafhængigt af egentlige muskelbevægelser og uden invasive indgreb til at styre SRL'er.
    Selvom metoden ser lovende ud, har succesraten været lav. Kompleksiteten og den lange kalibrerings- og træningsperiode, som brugerne har brug for, gør den formentlig uegnet.
    SRL'er er designet til at tilføre noget ekstra til den naturlige krop. De skal fungere sammen med vores naturlige lemmer uden at begrænse deres normale funktioner.
    Målet er ikke at skabe selvstændige enheder, der kan udføre en opgave i stedet for en persons egen krop. Det handler snarere om at give mennesker ekstra redskaber, som de selv kan styre og bruge.
    For eksempel kan du en dag have en rygsæk på med to robotarme monteret og bruge dem til at holde en loftsplade på plads, mens du skruer den fast i loftet.
    Eller du kunne have et bælte med to ekstra ben, der gør, at du stå stabilt i en unaturlig stilling, så du har hænderne fri til at reparere noget. Eller du kunne have en sjette finger, som gjorde det muligt at åbne en flaske med én hånd.
    Eksemplerne lyder måske som science fiction, men de er alle blevet realiseret og afprøvet i laboratoriet.
    Man er også begyndt at undersøge mulighederne for at bruge teknologien i industrien. I fremtiden kan en kirurg for eksempel betjene fire kirurgiske instrumenter på samme tid.
    Eller en redningsarbejder kan løfte murbrokker og samtidig trække et jordskælvsoffer fri uden at ...
    Show More Show Less
    7 mins