Showing results by author "Tove Ditlevsen" in All Categories

A newly married woman longs, irrationally, for a silk umbrella, a husband chases away his wife's beloved cat, a betrayed mother impulsively sacks her housekeeper. Underneath the surface of these precisely observed tales of love, marriage and family life in mid-century Copenhagen pulse currents of desire, violence and despair, as women and men dream of escaping their conventional roles and finding freedom and happiness - without ever truly understanding what that might mean.

Following one woman's journey from a troubled girlhood in working-class Copenhagen through her struggle to live on her own terms, The Copenhagen Trilogy is a searingly honest, utterly immersive portrayal of love, friendship, art, ambition and the terrible lure of addiction, from one of Denmark's most celebrated 20th-century writers. 

I bogen TOVE DITLEVSEN OM SIG SELV skriver hun på sin helt egen og ærlige måde om sit personlige liv, sin skrivekunst og sit forfatterskab. Fra barndommen på Vesterbro, hvor hun lærte sig selv at skrive og læse, over de fire ægteskaber, der alle endte ulykkeligt, til de mange nedture og psykoser, der førte hende ud i misbrug og indlæggelse. Igennem det hele holdt én ting ved: skrivningen. 

Wie intensiv kann ein Leben sein? Tove Ditlevsen schreibt über ein Frauenleben, ihr eigenes, so bewegend und universell wie niemand sonst. In "Abhängigkeit" ist Tove gerade mal 20 Jahre alt und schon als Schriftstellerin berühmt, aber ahnungslos, was ihr an Höhen und Tiefen noch bevorsteht: Im Kopenhagen der 1940er Jahre erlebt sie Affären, den Rausch der Bekanntheit, die Angst, als Künstlerin zu versagen, Schwangerschaftsabbrüche, Mutterschaft, Sucht. Es wird immer deutlicher, wie sehr sie darum kämpfen muss, frei zu sein und frei zu bleiben.

I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt. Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år.

Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år. Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen PIGESIND. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske BARNDOMMENS GADE fra 1942 er et af hendes hovedværker fra denne periode.

Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.

Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal de bedste af hendes digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen indeholder digte fra hele forfatterskabet - såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.

Tove Ditlevsens ikoniske roman om en københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.

Brevvekslingen "Kære Victor", samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. "Tove Ditlevsen om sig selv" og "Vilhelms værelse" blev til. Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

Tove Ditlevsens andet erindringsbind ”Ungdom” fortsætter, hvor "barndom" slap. Det er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof. "Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel.

Tove Ditlevsens digtsamling KVINDESIND udkom første gang i 1955. "Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende, men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø, som søger hun noget, hun ikke mere kan finde. Hun har ikke andre i verden at spørge end mig: hver er mine drømme? og hvor er min tyveårs glæde? Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg? hvordan er mit pund forvaltet i årenens kæde."

Wie intensiv kann ein Leben sein? Tove Ditlevsen schreibt über ein Frauenleben, ihr eigenes, so bewegend und universell wie niemand sonst. "Jugend" erzählt von der Zeit, in der Tove sich voller Energie ins Leben stürzt. Mit 14 Jahren verlässt sie die Schule, beginnt, in Kopenhagen eine Reihe von kleinen Jobs anzunehmen, arbeitet als Dienstmädchen und Bürogehilfin, sie schlägt sich durch.

Wie intensiv kann ein Leben sein? Tove Ditlevsen schreibt über ein Frauenleben, ihr eigenes, so bewegend und universell wie niemand sonst. "Kindheit" erzählt vom Aufwachsen im Kopenhagen der 1920er Jahre in einfachsten Verhältnissen. Tove passt dort nicht hinein, ihre Kindheit scheint wie für ein anderes Mädchen gemacht. Die Mutter ist unnahbar, der Vater verliert seinen Job als Heizer. Zusammen mit ihrer Freundin, der wilden Ruth, entdeckt Tove die Stadt.

Da Annelise og hendes lillebror Jens fik at vide, at de et stykke tid skulle bo hos deres faster og onkel på Vesterbro, drømte de ikke om de genvordigheder, det skulle fore med sig. Først var der overraskelsen med onklen, så var der det med pengene - og historien med pyromanen... Men lyspunkter var der naturligvis også - ikke mindst Jan... "Annelise - tretten år" er Tove Ditlevsens første børnebog, og man behøver ikke at have læst mange linjer for at se, at der er en bog i særklasse, hvor hver eneste person i det brogede persongalleri er set og oplevet.

Hvem kunne have forestillet sig, at nogle glemte nøgler skulle komme til at betyde så meget? Der sker noget i Annelises tilværelse - og ikke altid det, hun kunne have ønsket sig. Først at familien må flytte fra lejligheden i Sydhavnen til et moderne højhus i Virum - og så det med Annelises mor... Men Jan, som det faste holdepunkt i tilværelsen, er der... "Hvad nu Annelise?" er Tove Ditlevsens anden børnebog, en selvstændig fortsættelse af den præmierede succesbog "Annelise 13 år". "Hvad nu Annelise?" er lige så spændende og fremragende som forgængeren.

Vilhelms værelse er en delvist selvbiografisk roman om et inferno af et ægteskab, der tager os med ind i skilsmissen, hvor ømhed og galskab huserer, hvor moderskabet og selvmordet står som modsætninger, og hvor kærligheden ikke kan overvinde alt.

Kopenhagen, 1968: Lise Mundus, Kinderbuchautorin und Mutter dreier Kinder, entgleitet ihr Alltag. Sie meint, Stimmen zu hören und Gesichter zu sehen. Sie ist überzeugt, dass ihr Mann sie verlassen wird, vor allem aber hat sie Angst, dass sie nie wieder schreiben wird. Als sie in die Klinik geht und sich behandeln lässt, beginnt sie sich zu fragen, ob Wahnsinn wirklich etwas ist, wovor sie sich fürchten muss - oder ob er nicht auch eine Form von Freiheit für sie bereithält. In "Gesichter" macht Ditlevsen die Verschiebungen in der Wahrnehmung einer Frau, die seelisch erkrankt, meisterlich erfahrbar.

Eine frisch verheiratete Frau sehnt sich obsessiv nach einem gelben Regenschirm. Ein Ehemann verjagt die geliebte Katze seiner Frau. Eine betrogene Mutter entlässt impulsiv ihre Haushälterin. Unter der Oberfläche dieser unbeirrbar scharf beobachteten Geschichten über Liebe und Beziehungen im Kopenhagen des 20. Jahrhunderts pulsieren Verlangen und Verzweiflung. Während vor allem die Frauen darum kämpfen, den ihnen zugewiesenen Rollen zu entkommen, träumen sie davon, frei und glücklich zu werden—ohne je ganz zu verstehen, was das wahrhaft bedeuten könnte.