For megen administration, for lidt indflydelse på egne beslutninger og alt for lidt plads til vision: Borgmesterjobbet er under forandring.

Vilkårene får Hans Stavnsager (S) til at kvitte, og han frygter, at andre vil nå til samme konklusion.

- Det slider på mig at stå på mål for beslutninger, som jeg ikke selv har del i, fordi jeg ikke har været involveret i dem, og jeg egentlig heller ikke grundlæggende er enig i.

Han opfordrer, først og fremmest politikerne på Christiansborg, til at give lokalpolitikerne medejerskab i retningen for velfærdssamfundet og lade borgmestre og byråd være politikere – ikke bare mellemledere.

En af de største udfordringer på det offfentlige arbejdsmarked er rekrutteringen af de yngste - de 20+årige, eller generation Z - som stiller nye og anderledes krav til lederne på arbejdspladser med omsætning i medarbejderstaben.

Stine Kart Skytte, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune, har masser af erfaring med generation Z’er på arbejdsmarkedet. Hun rekrutterer nye medarbejdere i aldersgruppen 20-30 år, og hun noterer sig mærkbare forskelle i tilgangen hos de unge i forhold til ældre generationer på arbejdspladserne.

De unge kommer med krav og forventninger, som er markant anderledes end tidligere generationer på arbejdsmarkedet. Møder man dem ikke, er de 20-25 årige tilbøjelig til at liste ud af bagdøren igen med et skuldertræk.

Det har vi ikke råd på velfærdsarbejdspladserne, hvor beskæftigelsen i forvejen er presset.

Lyt til hendes erfaringer og råd til at tilpasse ledelsesstilen til yngste generation på arbejdsmarkedet.

KL er ikke som andre interesseorganisationer, og som administrerende direktør arbejder Kristian Vendelbo mere som departementchef end synlig leder for KL.

Udmeldingerne har man politikere til at tage sig af, men i sit tætte samarbejde gennem 12 år med bestyrelse, formand og næstformand følger Kristian Vendelbo den politiske udvikling og samarbejdet mellem Christiansborg og kommuner. For sidstnævnte er opgaven ikke blevet nemmere af flere årsager. Først og fremmest fordi landspolitikken mere end noget andet handler om kommunikation:

- Det er på en måde den største trussel mod vores demokrati, tror jeg. At indpakningen fylder så meget i dag. Måske er det at sætte det på spidsen at sige, at der er et lighedstegn mellem politik og kommunikation. Men det er i hvert fald i højere grad blevet det over en lang periode. Det fylder vildt meget, bedyrer han.

Det har kostet KL indflydelse. For når bevillinger, forlig og reformer lanceres på doorstep og pressemøder, leder Christiansborg an med skåltalerne, mens kommunerne samler regningen op.

Lyt til Kristian Vendelbos tanker om strategisk ledelse og KL's udfordringer i seneste afsnit af podcastserien Ledelse i forandring.

Stress, depression eller bare “psykisk sårbarhed”. Sygefravær og mistrivsel med rod i ikke-fysisk sygdom fylder stadig mere på offentlige såvel som private arbejdspladser. Og det går selvsagt ud over både effektivitet og produktion.

Men måske kan offentlige arbejdspladser med fordel åbne for en ny tilgang til psykisk sårbarhed blandt medarbejdere. En praksis, som ikke skal ende med langtidssygemeldinger, men tværtimod åbne for, at syge medarbejdere kan få det bedre af at være nogle timer på arbejde hver uge, når sygdommen er psykisk og ikke fysisk betinget.

Det er en af konklusionerne, dagtilbudsleder Morten Obel drager i sit speciale om psykisk sårbarhed i det offentlige system. Specialet afslutter Komponents diplomuddannelse i ledelse, og Morten Obels opgave et netop præmieret som Årets Speciale på uddannelsen.

Lyt til podcasten med ham her, hvor han fortæller om sine erfaringer med deltidssygemeldinger og arbejde i afmålte docer som et middel til at få det bedre for medarbejdere med ondt i psyken.

Tina Øllgaard Bentzen forsker i frisættelse, tillidsbaseret ledelse og styring i offentlige organisationer. Med særligt fokus på samskabt styring som en vej til afbureaukratisering og mere tillid i den offentlige sektor.

Hun er gæsten i seneste udgave af podcast-serien Ledelse i forandring, hvor emnet denne gang er afbureaukratisering og frisættelse i kommunerne.

Lyt til podcasten og hendes argumenter for at gå målrettet til værks og sørge for at have medarbejdere og mellemledere med, inden man kaster sig ud i de store afbureaukratiserings-projekter.

Medejerskab i beslutninger, inddragelse i planlægning og først og fremmest klar kommunikation, både i forhold til forandringer og indbyrdes forståelse og anerkendelse.

Det er gennemgående, tidssvarende ledelsesprincipper, men måske kniber det med implimenteringen i den konkrete virkelighed på mange arbejdspladser. Til gengæld giver det hurtigt resultater, hvis man som leder sætter dem på dagsordenen.

Så meget kan plejehjemsleder i Sdr. Omme, Linette Christensen, konstatere. Hun overtog ledelsen på sin arbejdsplads sidste år, og i løbet af få måneder fik hun ændret plejehjemmets dårlige image som en konfliktfyldt institution med højt sygefravær, utilfredse pårørende og hyppig udskiftning i medarbejderstaben til en attraktiv attraktiv arbejdsplads, hvor det ikke længere er svært at få ledige stillinger besat.

Nybyggeri bidrager i stor stil til klimabelastning, og ikke mindst parcelhusbyggeriet fylder meget i regnskabet i de fleste kommuner, viser ny forskning fra miljøtænketanken Concito.

Det anbringer en ledelsesudfordring af format hos både politikere og administration: Hvordan overbeviser man borgere om, at de skal bo på færre kvadratmeter, når tendensen de sidste mange årtier har været at bygge stadig større parcelhuse?

Hidtil har kun én enkelt kommune - Skanderborg - diskuteret muligheden for at lægge begrænsninger på størrelsen af nyopførte parcelhuse, men opgaven bliver reel i resten af landet, for Concitos forskning i en foreløbig rapport dokumenterer, at der væsentlige besparelser at hente på CO2 -regnskabet, hvis vi indstiller os på at bo tættere og på mindre plads.

Det er temaet for seneste afsnit af podcastserien Ledelse i Forandring, som vender tilbage fra sommerpause. Vi diskuterer kommunernes ledelsesopgaver og rolle i den fremtidige bosætning og byplanlægning med to af forskerne bag Concito-rapporten, Peter Andreas Norn og og Anna Esbjørn.

Ingen skal påstå, Rasmus Bjerregaard kommer let til sin hyre som kommunaldirektør. Kort inde i sin periode som kommunaldirektør i Holbæk blev han øverste administrative leder for en spareplan, der barberede 200 mio. kr. af de kommunale budgetter. Og efter at være rykket til samme stilling i Helsingør tidligere på året varetager han et par måneder senere en spareøvelse i størrelsesordenen 70 mio. kr., som skal findes i 2023-budgettet.

Betingelserne kunne være gunstigere, men Rasmus Bjerregaard taler hverken udfordringerne eller sin egen indsats op, når han analyserer økonomiske udfordringer i den offentlige administration generelt og kommunal økonomi specifikt.

En kommunes økonomiske ansvar falder i den sidste ende tilbage på kommunaldirektøren. Hør mere om det ansvar i femte afsnit af Ledelse i forandring.